Ikke meget har ændret sig siden sidste EU-afstemning

Den 2. februar blev der af Europabevægelsen arrangeret en Eurohøring, hvor flere folketingspolitikere, professorer fra henholdsvis KU og AU samt ledere fra erhvervslivet og interesseorganisationer var med til at skabe rammerne om en spændene høring om, hvorvidt euroforbeholdet skal afskaffes. Hovedtemaet var, hvilke positive eller negative konsekvenser det vil have for Danmark at gå ind/ikke gå ind i ØMU fase 3-samarbejdet.

Tradition tro blev der holdt et åbningsoplæg af formanden for Europabevægelsen, Erik Boel. Hans argumenter for, hvorfor vi skal have afskaffet euroforbeholdet har ikke ændret sig. Tværtimod, så har de sidste ti år uden euroen i langt højere grad lagt vægt under hans argumenter. Dernæst, så er Lissabon-traktakten i mellemtiden blevet godkendt, hvilket har skærpet samarbejdet i eurozonen.

Hele høringen sluttede af med et paneldebat bestående af Morten Messerschmidt (DF), Michael Aastrup Jensen (V), Helle Sjelle (K), Margrethe Vestager (R), Henrik Dam Kristensen (S) og Anne Grete Holmsgaard (SF). Linjerne blev fra start trukket op. Michael og Helle stod stærk som den blok, der var for afskaffelse af euroforbeholdet. Argumenterne var, at det både politisk og økonomisk vil styrke Danmark som EU-medlemsland. Økonomisk, i den forstand, at samhandlen mellem eurozonelandene er steget med 30 % siden euroens start. Det vil i høj grad styrke erhvervslivet, og gøre det mere konkurrencedygtigt end det er nu, da der bliver brugt mange penge bare på transaktionsomkostninger. Michael Aastrup Jensen beskrev ØMU fase 3 som et forhold, hvor man har alle forpligtelserne, men ikke det sjove.

Morten Messerschmidt stod som repræsentant for det parti, som er indædt modstander af implementeringen af euroen. Han holdte fast i, at den danske krone står rigtigt stærkt, og at der er ingen behov er for at gå over til ØMU fase 3. Han uddybede det med, at det er utroligt vigtigt, at vi som selvstændigt land kan devaluere vores krone efter behov. Vi kan en dag komme ind i en situation, hvor inflationen ikke stemmer overens med Danmarks produktion, og derfor er det vigtigt, at vi bevarer selvstændigheden, for dermed at kunne devaluere kronen.

De sidste tre politikere var ikke så bemærkelsesværdige i deres fremtoning. Henrik Dam er for, at vi skal have en afstemning om euroforbeholdet, og anerkender de positive gevinster, der er for Danmark at indtræde i ØMU fase 3-samarbejdet. Dog undlod han at trænge igennem i samme grad som Henrik og Helle. Han valgte den passive stil til fordel for Anne Grethe og Margrethe Vestager.
Magrethe valgte at køre den stil, som kendetegner Radikale Venstre: ikke at tage stilling til, hvorvidt vi skal afskaffe euroforbeholdet. Hendes argumenter var meget utvetydige, og bolden var i høj grad lagt op til regeringspartierne. Anne Grethe kørte ligeledes samme stil, dog med den forskel, at hun opfordrer regeringspartierne til at tage stilling til, hvorvidt der skal køres på de økonomiske fordele eller de politiske fordele i tilfælde af, at der skal være en folkeafstemning om euroforbeholdet.

Hvis man skal drage en konklusion på Eurohøringen, så er status for en eventuel kommende afstemning i nær fremtid meget usandsynlig. Som Helle Sjelle og Michael Aastrup Jensen understregede på det kraftigste, så kræver det en bred opbakning blandt partierne for at kunne vende folkestemning til, at der kan komme et ja til euroforbeholdet. Derfor kommer vi nok ikke til at se en afstemning før vi har denne brede opbakning. En euroafstemning skal ikke ende i samme fiasko som ved sidste.