TEMA: Guldstandarden og et frit bankvæsen

Dette er et interview med Jacob de Lichtenberg, der er 23 år og studerer HA.Almen på CBS. Han er desuden redaktør på økonomia.dk, som bringer økonomiske og finansielle nyheder fra et liberalt perspektiv. På grund af skepsis overfor udviklingen i verdensøkonomien begyndte Jacob de Lichtenberg i 2006 at investere i sølv og guld – bl.a. for at gardere sig imod et kommende kollaps i økonomien. I 2007 oprettede Jacob de Lichtenberg sin egen blog, hvor han skrev om sine erfaringer med investeringerne. Pga. de danske mediers manglende fokus på den negative udvikling i økonomien oprettede Jacob de Lichtenberg sammen med bl.a. Thorbjørn Rønje i 2008 økonomia.dk, som sætter fokus på nogle af disse emner.

Vil du vide mere, så gå ind på økonomia.dk. Du kan desuden møde Jacob de Lichtenberg og Thorbjørn Rønje i VU København tirsdag den 9. februar kl. 19 på VU’s sekretariat. Læs mere om dette arrangement på vukbh.dk.

Hvad betyder det, når man siger, at mønten hviler på guldstandarden?

At mønten hviler på guldstandarden betyder, at du med den pengeseddel, du har i lommen, kan gøre krav på en bestemt mængde guld. Under en guldstandard har pengesedlerne kun den værdi, som svarer til den mængde guld, du kan få for den. I dag er der ikke sådan en forbindelse, og derfor er det også muligt for centralbanken at udvide pengemængden, altså trykke flere penge, som den vil.

Hvorfor er det netop lige guld, der bruges som standardværdi?
I princippet kan det være hvad som helst, som benyttes som standardværdi. Historien har talrige eksempler på, at der er blevet benyttet alle mulige former for betalingsmidler, fx muslingeskaller eller cigaretter. Men det ses også i historien, at betalingsmidlerne, som har været benyttet uafhængigt rundt omkring i verden, har været ædelmetallerne – primært guld og sølv. Det er der nogle meget gode grunde til. Når der op igennem historien er opstået handel, er der ligeledes opstået en naturlig efterspørgsel efter betalingsmidler, således at hvis man ønskede at sælge en høne og gerne ville have en stol, ikke nødvendigvis skulle finde en person, som gerne ville købe en høne og samtidig sælge en stol. Et godt betalingsmiddel skal være alment accepteret, således at man, når man sælger sin høne mod at få betalingsmidlet, kan være sikker på, at man senere hen kan benytte betalingsmidlet til at betale for sin stol. Et betalingsmiddel bliver kun alment accepteret, hvis det opfylder nogle krav såsom; holdbarheden, homogeniteten, bestemte udbudsforhold og deleligheden. Forestil dig at man benyttede sild som betalingsmiddel. For det første er holdbarheden ikke særlig lang, hvilket vil sige at du måske kun har 1 uge til at finde din stol, efter du har solgt hønen, da værdien af fisken nok forsvinder i takt med, at den rådner. Det er heller ikke særlig nemt at dele en sild i mindre homogene dele. Guld opfylder derimod disse kriterier, og det er hvad, der har gjort guld til det foretrukne betalingsmiddel i historien, når frie mennesker, vel at mærke, selv har fået lov at vælge.

Hvad betyder “et frit bankvæsen”, og hvilken sammenhæng har det med guldstandarden?
Et frit bankvæsen betyder helt kort, at der ingen centralbank er, og at bankerne derfor hver især kan udstede sine egne pengesedler. Det betyder også, at der ikke er nogen ”Lender of Last Resort” (centralbank), og derfor kan bankerne godt gå konkurs, hvis kunderne går hen og mister tilliden til at banken kan opfylde sine forpligtigelser. Selvom de forskellige banker udsteder hver deres banknote eller pengeseddel, så vil banknoterne under en guldstandard til hver en tid repræsentere en bestemt mængde af guld, som man kan få af banken ved tilbageaflevering af banknoten. Ligeledes selvom de forskellige banker udsteder forskellige pengesedler vil det være i bankernes interesse at modtage de andre bankers pengesedler. Private clearing-huse vil så sørge for et internt bankmarked, hvor bankerne indbyrdes bytter guld og banknoter, således at bank 1’s banknoter kommer tilbage til bank 1 og bank 2 får sine banknoter, samtidig med at bankernes guldbeholdning hele tiden bliver justeret til at imødegå de banknoter, som cirkulerer i økonomien. Et frit bankvæsen og en guldstandard hænger altid sammen. Som sagt, så er frie menneskers valg af betalingsmiddel igennem historien altid faldet på guld, og et bankvæsen baseret på frie banker er jo definitionen på et frit system.

Hvad er problemet med det nuværende pengesystem, og hvorfor er det ønskværdigt med guldstandard og et frit bankvæsen?
Et af de største problemer ved det nuværende system er centralbankernes monopol på pengeudstedelse og deres styring af renten. Renten er prisen på penge, og når en centralenhed begynder at fastsætte prisen på et hvilket som helst gode, vil der komme et overudbud eller knaphed af godet, og lige så med penge. Det vil altså sige, at når centralbanken holder renten længere nede, end hvad der realøkonomisk er belæg for, så kommer der et overudbud af penge. Det er hvad, vi har været vidne til i hvert fald siden 2001, og måske endda meget længere tid tilbage. Overudbuddet gør, at det lige pludselig bedre kan betale sig at investere, idet man vil kræve et mindre afkast af sine investeringer, og man vil øge forbruget fordi pengene mister købekraft. Dette er fatalt, fordi når det så går op for folk at der ikke er nok opsparing til at understøtte disse mange investeringer, ja så begynder snebolden at rulle den anden vej. Det er centralbankerne konstante udvidelse af pengemængden, som skaber de meget store aktivbobler med kriserne til følge, og det ville slet ikke kunne forekomme ved frit bankvæsen. Hvis vi havde et frit bankvæsen ville der i systemet være indlejret en form for selvjustits, som hele tiden straffede de dårlige banker og belønnede de gode. Der ville ikke være en centralbank, som blandede sig i markedets rentefastsættelse, og systemet ville generelt være mere stabilt, fordi det langt hurtigere ville rette ubalancer. Den inflation, som vi har oplevet under centralbank-regimet er også højest kritisabelt. Inflation er en indirekte skat, idet den fratager købekraften af folks penge. Samtidig rammer denne inflationsskat skævt og arbitrært, fordi de som tilfældigvis er inde i det marked, hvor de mange penge flyder hen (eksempelvis boligmarkedet) vil nyde godt af prisstigningerne, mens de der af den ene eller anden grund ikke er i markedet bliver frataget købekraft.

I den offentlige debat hører man ofte, hvordan finanskrisen er opstået på baggrund af det frie marked, og kapitalisternes grådighed og uansvarlighed. Kan du aflive denne myte?
Jeg mener, at det er misforstået når man giver de frie markedskræfter skylden for krisen – af den ene og simple grund at der ikke var eller er et frit marked. Centralbankerne har enorm indflydelse på de finansielle markeder og en centralbanks rentepolitik er nøjagtig det samme som centralplanlægning. Man bør i stedet lægge skylden over på det nuværende monetære system, og det har intet med et frit marked at gøre. Jeg forstår godt de, som lægger uansvarlige bankdirektører og finansspekulanter for had, fordi de vitterlig fremstår som de helt store skurke i denne krise. Der glemmes dog at tage højde for det system, som tilskynder til eller undlader at straffe uansvarlig adfærd. Jeg finder det næsten omsonst at bruge tid på at forstå hvordan Stein Bagger eller hans amerikanske sidestykke Bernie Madoff kunne slippe af sted med deres ulovligheder – for deres kriminelle handlinger var blevet opdaget langt hurtigere under et system med frit bankvæsen.

Guldstandard og et frit bankvæsen bliver ofte afvist i den offentlige debat, selv af liberale økonomer. Hvorfor gør de det?
Ja, det er korrekt. Mig bekendt er det i realiteten kun økonomer af den østrigske skole, som står fast på, at det ville være gavnligt at vende tilbage til guldstandarden, og det er ikke særlig mange, når man tager hele økonomi-professionen i betragtning. Chicago-økonomerne med Milton Friedman i spidsen, som er de næst-mest liberale økonomer efter de østrigske, mener, at der fortsat skal være en centralbank, som dog fastsætter en bestemt ændring i pengemængden hvert år. Grundene til at selv liberale økonomer mener, at der skal være priskontrol på penge kan være mange. En af dem kan være det historiske aspekt; hvis man i 5-10 eller 15 år er blevet undervist i et system, hvor der er en centralbank, som er nøglespilleren, så er det nok ikke så nemt at forestille sig systemet uden, og da slet ikke hvis man er den eneste. At nogle liberale økonomer ikke modsætter sig centralbank-systemet kan måske også bunde i et pragmatisk strategisk valg. Hvis de har vurderet, at muligheden for at få genindført guldstandarden er mikroskopisk, kan det være, at de har valgt at droppe denne ”kamp”, for i stedet at fokusere på nogle lidt mere overkommelige opgaver. Rent politisk er det jo heller ikke nogen god sag – både på grund af, at det ville gør en masse bureaukrater arbejdsløse, men også grundet den massive banklobby, som tjener styrtende på det nuværende system.
Er det realistisk at bankvæsnet i fremtiden frigives til markedet og at vi får indført guldstandarden?
Det er bestemt muligt, men om det er realistisk afhænger nok af tidshorisonten. Vores nuværende monetære system er reelt kun ca. 40 år gammelt, og det er således ungt i sammenligning med tidligere tiders monetære systemer. Jeg tror på, at det nuværende system i en eller anden grad vil bryde sammen en gang i fremtiden, og at man da vil opbygge et system, som i langt højere grad er baseret på frimarkeds-principper, af den simple grund; at det er det eneste, som kan fungere på lang sigt. Om det sker om 10-20 eller 50 år kan jeg ikke sige.

Sidst, mener du så, at idéen om guldstandarden og et frit bankvæsen er en liberal idé?
Ja, det er bestemt en liberal idé. Det drejer sig jo om et frit marked for penge, hvor ingen på forhånd er blevet tildelt et monopol på pengeudstedelsen.