VU og KU kræver regeringsfred

Hvis regeringen skal vinde næste valg, skal Venstre og Konservative øjeblikket droppe de interne skænderier og genoptage det konstruktive samarbejde. Venstres Ungdom og Konservativ Ungdom forstår ikke, hvorfor voksne regeringspolitikere ikke kan finde ud af at håndtere deres uoverensstemmelser, og opfordrer formændene for de respektive folketingsgrupper til at tage affære. 

Jakob Enge Schmidt, Landsformand for Venstres Ungdom, udtaler:

”Det er pinagtigt, at opleve hvordan førende politikere fra begge regeringspartier gang på gang hænger hinanden til tørre i landsdækkende medier. Hvis regering har en ambition om at forsætte i ministerbilerne efter næste valg, skal det konstruktive samarbejdsklima genoprettes. Det kan kun gå for langsomt”.

Rune Kristensen, Landsformand for Konservativ Ungdom, supplerer:

”Det er helt naturligt at Venstre og Konservative er uenige på forskellige områder. Alt andet ville være underligt. Alligevel er det uforståeligt at voksne politikere ikke formår at samarbejde men kategoriske modarbejder hinanden. Jeg opfordrer regeringspartierne til at tage ved lære af VU og KU og droppe de offentlige skænderier”

Medielinks;

Belingske: http://www.berlingske.dk/politik/vu-og-ku-kraever-regeringsfred

DR: http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2010/02/07/170719.htm?rss=true

BT: http://www.bt.dk/politik/vu-og-ku-kraever-regeringsfred

Politiken: http://politiken.dk/politik/article895791.ece

TV2: http://nyhederne.tv2.dk/article/28370422/?rss