EU i det nye regeringsgrundlag: Ikke godt nok!

”De danske EU-undtagelser hæmmer fortsat varetagelsen af danske interesser. Det så vi senest med finanskrisen, hvor vi i et vist omfang blev unødvendigt hårdt ramt på økonomien af et stigende rentespænd og ikke sad med om bordet, da en række af de væsentlige beslutninger skulle træffes. Og vi ser det nu, hvor Euro-landene styrker deres samarbejde yderligere. Regeringen har derfor fortsat planer om at sætte undtagelserne til folkeafstemning. Regeringen vil på et passende tidspunkt optage drøftelser blandt Folketingets partier for at sikre bred politisk opbakning til afstemningen og dermed den bedste chance for et positivt resultat….”

Det overstående er hvad den ”nye” regering har in mente med hensyn til det europæiske samarbejde, og dommen er, at det bare ikke er godt nok! At regeringen vil optage drøftelser med de resterende partier i folketingen er en pæn måde, hvorpå man fortsat holder håbet i gang, men reelt set lægger planerne om afskaffelse af EU-forbeholdene i skuffen.

Det koster os politisk og økonomisk indflydelse, at vi har valgt at stå på den anden side af en dør, som står på klem. Af økonomiske grunde kan det nævnes, at samhandelen mellem eurozone landende er steget med 30 %, siden indførelsen af euroen i 2001. Det er noget som i højt gavn vil kunne komme Danmark til gavn, nu hvor vi økonomisk set træder dødevande, mens eurozonelandende så småt er begyndt at svømme igen. Dog er der lande som Irland, Spanien og Grækenland som har rod i deres økonomi, men det kan tilskrives, at de i høj grad er socialistiske, og har et tungt usammenhængende offentligt velfærdssamfund. Det er simpelthen for dyrt at handle med Danmark, når der kommer vekselgebyrer oveni. For at købe en million euro, koster det cirka 15.000kr. Når der skal forhandles i EU, har eurozonelandende i høj grad tilbøjelighed til at forhandle med hinanden først, da de er bundet økonomisk og har et fælles ansvar. Dernæst, lytter de til EU medlemsstaterne uden for eurozonen. Det har resulteret i, at vi indirekte har oprettet et A og B hold i EU.

Når vi engang får gang i hjulene igen i Danmark, vil vi igen begynde at mangle arbejdskraft inden for visse sektorer. Her nytter det ikke, at vi de sidste år har underlagt os Dansk Folkepartis integrationspolitik. For at undgå en overophedning af økonomien, og flaskehalse inden for visse sektorer, så er vi nød til at lempe på integrationspolitikken. Her kan en afskaffelse af retsforbeholdet komme os til gavn. Ydermere vil det gavne Danmark med bekæmpelse af østeuropæisk kriminalitet. DF skal ikke have lov til at bilde danskerne ind, at det hjælper med lukkede grænser. Det er bare skabelse af falsk tryghed.

Ifølge forsvarsforbeholdet deltager Danmark ikke i udarbejdelsen og gennemførelsen af afgørelser og aktioner inden for EU, som har virkning på forsvarsområdet. Forbeholdet betyder, at Danmark ikke deltager i EU-ledede militære krisestyringsoperationer og heller ikke er med til at vedtage retsakter om konkrete operationer. Forbeholdet udelukker dog ikke at Danmark deltager i generelle drøftelser om at styrke europæisk krisestyring, og Danmark er derfor repræsenteret i EU’s organer, der beskæftiger sig med den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik. Et bortfald af dette forbehold vil hjælpe Danmark politisk.

Forbeholdet mod EU statsborgerskabet er i sig selv overflødigt. Efter vi i 1992 stemte nej til Maastricht traktaten blev unionsborgerskabet afskaffet ved skabelsen af Nice traktaten i 1999. Så dette forbehold er i sig selv ikke relevant.

Det her er ikke kun en opsang til regeringen, men også de andre partier i folketinget. Det er på tide, at de tager ansvar for den danske nationaløkonomi og de politiske kræfter som er i spil, hvor vi står udenfor. Her kan Michael Aastrup Jensen, nuværende udenrigsordfører, endnu engang citeres ” Det er som et forhold med alle forpligtelserne, men uden det sjove.”