TEMA: Interview med Mike Legarth (C)

Danmark står overfor store samfundsøkonomiske problemer, hvor der forventes store finanspolitiske stramninger efter den økonomiske krise. I den forbindelse, har vi interviewet den konservative Skatte- og Finansordfører Mike Legarth.

Foruden at komme ind på finanskrise, så kommer vi også omkring efterlønnen, hvor De Konservative i den seneste tid vist spændende tegn. Her er der blandt blevet andet blevet påråbt fremrykning af velfærdsforliget fra 2006.

Hvad mener du helt specifikt er ”rigtig konservativ politik” af regeringens tiltag i forbindelse med den finansielle krise?
Den politik vi har ført har haft til formål, at få Danmark igennem den internationale krise så nænsomt som muligt. Det har været fuldstændig ”rigtig konservativ politik”. Stort set hele verdens økonomier gik i lavkonjunktur på samme tid. Det er aldrig sket tidligere. Først var det en finanskrise, som ret hurtigt udviklede sig til en kreditkrise, og slutteligt blev til en international økonomisk krise. Det gav et voldsomt tilbageslag i vækst og beskæftigelse. Vi er et eksportbaseret land, og eksportvirksomhederne kunne ikke afsætte deres varer, da der ikke var nogen købere. Olie og gas faldt dramatisk i pris, det ramte os hårdt, da det udgør en relativ stor del af vores økonomi. Bank/pengeinstitut/finansverdenen oplevede meget voldsomme tab – herunder ejendomsbranchen. Vi Konservative valgte at medvirke til at beskytte den enkelte mod at tabe sine indeståender i banken. Derfor gav vi statsgaranti for indeståender i banker indtil oktober 2010 – derefter træder de tidligere begrænsede garantiordninger i kraft igen. Med bankpakke 2 sikrede vi at bankerne havde tilstrækkelig kapital til at de både kunne tåle tab og samtidigt yde lån til borgere og virksomheder. De pengeinstitutter som ikke kunne klare sig har staten overtaget og disse sælges/afvikles hurtigst muligt. Bankerne har kollektivt betalt til disse ordninger og staten ender med at tjene penge på det. Det kommer efter al sandsynlighed ikke til at koste borgerne penge, at vi har brugt statskassen til at holde hånden under bankverdenen, som vi alle er afhængige af. Det har vist sig at være et fremragende tiltag, som samtidigt viser sig at være en overskudsforretning for borgerne, da vi tjener penge på rente og betalingsordningen fra bankerne. Hvis vi ikke have gjort noget, så havde tabene været gigantiske og det havde smittet af på os alle. Det ville have skabt stor ustabilitet og utryghed. Vi har også gennemført en historisk skattereform, som styrker den enkelte borgers økonomi. Vi har desuden fremrykket offentlige byggeprojekter i betydeligt omfang. Vi har på den måde fastholdt en stor beskæftigelse i disse fag. Byggerierne skulle bygges alligevel, så vi sparer til gengæld nogle penge i overslags årene. Vi har på den måde undgået at virksomheder måttet lukke fordi de ikke havde ordrer, og vi har sørget for at rigtig mange mennesker på den måde har undgået at blive arbejdsløse.

Du har stemt for øgede offentlige udgifter til at afbøde den finansielle krise. Økonomer giver grove skøn, der siger, at krise vil betyde øget offentlig gæld på mellem 250 og 300 mia. Hvordan mener du denne gæld skal finansieres?
Vi brugte mange penge i de gode år, 2001 – til 2008, på at afvikle Danmarks netto gæld. Men vi har nu måttet optage nye lån til at afværge krisen. Lånene skal afvikles på sædvanlig vis. Det er ”samfundet Danmark” som har nydt fordel at vores krisehåndtering, og derfor er det også landet som skal betale regningen.

Mange økonomer mener at regeringen har været med til at forværre den økonomiske krise igennem sin lempelige finanspolitik i vækstårene. Hvad er din kommentar til det?
Set i bakspejlet, så kunne vi have taget lidt af trykket af kedlerne op mod krisen (gearet ned for offentlige initiativer), men vi skabet rekord høj beskæftigelse og der var fuld gang i hjulene med lav ledighed, vækst og positiv udvikling. Men det er bagspejls filosofi, krisen kom som et lyn fra en klar himmel.

Hvis du i dag på vegne af regeringen kunne lave noget om, hvad skulle det så være?
Jeg mener ikke, at vi har begået fejl, men når man ser tingene i et historisk perspektiv er der altid ting som kunne være optimerede, og det er der sikkert også i vores krisehåndtering, men jeg er særdeles glad og godt tilfreds med vores initiativer og virkningen af dem.

Hvad anser du personligt for at være det største problem for den danske økonomi; den økonomiske krise eller den demografiske udvikling?
Vi er på vej ud af krisen, og det er helt klart den demografiske udvikling som bekymrer mig mest. Vi har behov for reformer, så vi sikrer balance mellem udgifter og indtægter i vores langsigtede nationaløkonomi, det vi kalder økonomisk holdbarhed. Der kræver, at vi arbejder mere effektivt – ellers er der ikke hænder nok til at passe de svage, syge og ældre i den offentlige sektor – samtidigt skal vi sikre, at der altid er tilstrækkeligt med medarbejdere, og tilstrækkelig med kompetente medarbejdere, til det private erhvervsliv. Det er erhvervslivet som driver værket, det er dem som sørger for der flyder penge i statskassen, så vi kan bevare og udbygge vores velfærdssamfund.