Dansk exit fra Europol vil være skadeligt

Inden for 4-5 år, muligvis tidligere, vil Danmark stå uden for det europæiske politisamarbejde pga. retsforbeholdet. Med Lissabontraktatens ikrafttrædelse 1. december 2009 fik Europol status som EU-institution på lige fod med andre EU institutioner. Det medfører, at det europæiske politisamarbejde hører ind under EU’s såkaldte retslige og indre anliggender, hvor den politiske ledelse bestemmes i henholdsvis ministerrådet og parlamentet. Det der langsomt skubber Danmark uden for dette samarbejde er Lissabontraktatens implementeringsproces. Først omkring 2014 er traktaten 100 procent implementeret.

Det arbejde Europol beskæftiger sig med er blandt andet bekæmpelse af menneskehandel, terrorisme, narkosmugling og anden international kriminalitet. Europol samarbejdet er netop helt afgørende for efterforskning af international og europæisk kriminalitet, og derfor hersker der også bred politisk enighed om det uhensigtsmæssige i at stå udenfor, dog er det en gåde, hvorfor politikerne ikke tager handling og forhindringer dette i at ske.

Derfor kan man kun håbe, at regeringen inden for en overskuelig fremtid vil sætte forbeholdet til folkeafstemning. Hvis regeringen ikke vælger at gøre dette, vil det gøre et retsligt samarbejde med EU yderst besværligt. Skal der findes en løsning uden at tage forbeholdet til afstemning, vil det kræve meget af embedsmændene i Justitsministeriet samt Justitsministeren. For det vil kræve, at man går ud og laver en parallelaftale med samtlige 27 EU medlemslande.
Ikke nok med, at det vil have politiske samt sikkerhedsmæssige konsekvenser, at vi står udenfor Europol samarbejdet.  Det vil i givet fald også give Dansk Folkeparti rigtig gode kort til at føre skræmmekampagner om østeuropæisk kriminalitet, kræve lukkede grænser og en exit af Schengen-aftalen-kampagne m.m. Vi bekæmper bedst europæisk kriminalitet gennem et europæisk fællesskab, og ikke gemt i vores egen lille osteklokke.

Denne artikel er skrevet af Niklas Milthers, der er VU’s EU-ordfører.