Et skridt nærmere Sovjet

I dag kom det frem, at den unge SF’er Mattias Tesfaye i et blog-indlæg har foreslået en max-løn på 50.000 kroner før skat. Angiveligt fordi alt andet vil ende ud i overforbrug. Mattias Tesfaye er ikke blot en hvilken som helst SF’er. Han blev i forbindelse med SF’s landsmøde valgt ind i partiets Landsledelse – endda som en af de helt store stemmeslugere.

Forslaget er naturligvis hamrende sindssygt, fordi det sætter markedet ud af kraft, det skader den danske økonomi – og ikke mindst, så bryder det med kontraktfriheden. Senere på dagen har den unge SF’er været ude og bortforklare sit blog-indlæg, men man behøver ikke at være politisk kommentator for at lure, at det er bortforklaringer, der kommer fra et højere sted.

Sandheden er nemlig, at tanken nok ikke er specielt fjern for størstedelen af SF’erne og SF’s vælgere. Og lad os da bare lege lidt med tanken:
Lad os antage, at SF, S og R efter næste valg danner regering. Enhedslisten har, desværre, nok engang slæbt sig over de 2%, og deres 4 mandater sikrer akkurat de røde flertal. SF vokser støt sammen med Enhedslisten, og 4 år senere er Villy Søvndahl statsminister, gammel-kommunisten Ole Sohn finansminister og Per Clausen er propaganda-minister. Sammen indfører de forslaget om maksimale lønninger på 50.000 kroner, hvilket får mange af landets bedre stillede til at flytte udenlands – de ser nemlig ingen grund til at blive i Danmark, når deres arbejdskraft bliver værdsat i alle andre lande. Det opdager den nyudnævnte Skatteminister, Mattias Tesfaye. Han ser, at hans forslag er ved at blive partiets og landets undergang, hvorfor han tager kontakt til Integrationsministeren, der i dette herrens år er Mette Frederiksen.

De to bliver sammen enige om, at for at sikre sammenhængskraften, så må de lukke grænserne. Det er naturligvis kun på sin plads, eftersom de rige mennesker i forvejen har taget deres uddannelse gratis i Danmark, og derfor er i evig dyb moralsk gæld til den danske befolkning. Det betyder, at de rige mennesker ikke kan komme ud af landet.
De ønsker dog heller ikke at arbejde, for hvorfor skulle de arbejde, når de hader systemet? Al oprør bliver dog nedtonet og censureret, og DanMarx Radio viser Per Clausens film om SKAT 24 timer i døgnet, så danskerne kan se, at de vitterligt blot betaler til fælleskassen – ikke til det store, socialistiske partiapparat.

Efterhånden anerkender beskæftigelsesministeren, Frank Aaen, at antallet af arbejdende falder, fordi alle, der før tjente mere end 50.000 kroner om måneden ikke ønsker at arbejde for systemet længere. Han laver derfor fangelejre, hvor alle de tidligere så produktive kræfter bliver indsat. Deres job ligger langt under deres kvalifikationer, og Danmarks velstand og velfærd bliver gradvis forringet. Til sidst er det en ganske naturlig følge, at ingen tjener mere end 50.000 kroner om måneden. Alle mennesker er nemlig ludfattige!

Det ovenstående er naturligvis opdigtet – og højst sandsynligt også karikeret en smule, men sandheden er dog, at når en SF’er får sagt, hvad han eller hun vitterligt mener, så er det som regel både totalitært og sindssygt.

VU ønsker et frit samfund, hvor talenter dyrkes – ikke begrænses!