Folkeskolen trænger til reformer

Berlingske Tidende kan i dag berette om, at op mod 12.000 unge må tage dele af folkeskolen om, fordi de ikke har lært at regne eller skrive. Det er tragisk, at vi ikke uddanner vores fremtid bedre end det. Folkeskolen er blevet reduceret til en kollektiv fabrik, som ikke har fulgt med udviklingen de sidste mange år, hverken teknologisk eller pædagogisk. Det er på tide, at vi reformerer vores folkeskole, så den kan matche de krav samfundet stiller de unge i dag.

Det er på tide, at vi gør op med forestillingen om, at alle skal kunne gennemføre en folkeskoleeksamen på præcis 10 år. Denne tankegang om, at alle skal bruge lige lang tid på at gennemføre folkeskolen er både et udtryk for et fejlagtigt menneskesyn, men også et udtryk for, at vi har glemt meningen med folkeskolen. Folkeskolen skal sørge for, at vi har et fælles startniveau i Danmark. Derfor er det på tide, at vi indretter folkeskolen således, at man bliver bedømt på evner, og ikke på, hvor lang tid man har siddet på skolebænken. En folkeskole, hvor man gennemfører efter evne, vil sikre at der bliver taget hånd om det enkelte individ, og at vi ikke taber de svageste på gulvet. Samtidig sikrer vi, at de stærkeste ikke bliver skoletrætte, når de ikke møder nok udfordringer.

Et folkeskoleforløb, hvor man har afskaffet de 9 års fastlagte skolegang, vil være med til at sikre, at vi igen får en folkeskole i verdensklasse. Dog vil sådan en reform også betyde, at vi bliver nødt til at sætte langt større fokus på rådgivning og vejledning. Det er vigtigt, at folkeskolen har de rigtige redskaber til at hjælpe eleverne på de områder, hvor de er fagligt svage. Folkeskolen må ikke blive en rugeplads for elever, der ikke vil videre i systemet. Dog kan vi heller ikke fortsætte folkeskolen i dens nuværende form, hvor elever er overladt til sig selv, hvis læreren ikke magter opgaven.

I bund og grund skal der være plads til, at man kan gennemføre folkeskolen på den tid, det kræver for den enkelte. Hvis en elev har svært ved at læse, skrive eller regne, og derfor har brug for 12 år for at gennemføre på det niveau vi har fastsat folkeskolen til, så skal eleven have lov til at bruge den tid. Skal en elev dog kun bruge 8 år på at nå det påkrævede niveau, så skal eleven ikke tvinges til at tilbringe 2 år mere i folkeskolen.

Det er også på tide, at vi tager et opgør med den nuværende folkeskolelæreruddannelse. Resultatbaseret løn, fokus på læringsstil og motivation skal være nøgleordene for en uddannelse i topklasse. Der skal samtidig skabes en gejst om erhvervet, da det er blandt de vigtigste i vores samfund. Disse mennesker er med til at præge og danne Danmarks fremtid. Der skal være langt højere fokus på at uddanne lærerne til at undervise. Det er en selvfølge, at lærerne skal have det nødvendige faglige niveau, men vi skal også sikre, at de har de rigtige værktøjer til at lære fra sig. De skal have dybdegående indsigt i læringsstile, interaktive redskaber og teknologiske medier.

Til sidst er det nødvendigt at ændre på den måde, hvorpå den enkelte folkeskole drives. Der skal sikres langt større råderum og frihed til hver enkelt leder, så de kan drive skolen, som de ønsker, selvfølgelig inden for lovens rammer og så længe de sikrer, at de overholder minimumskravene. Hvis en folkeskole vil satse på høj faglighed inden for naturfag, skal skolen have lov til det. Vil en skole satse på idræt på elite niveau, skal skolen have lov til det. Der skal være plads til, at skolerne prioriterer forskelligt.

Alle disse tiltag vil være med til at sikre, at vi uddanner til fremtiden, men at vi samtidig tager hensyn til den enkeltes vilkår.