Frihandel sikrer velstand

Hvert år udgiver The Heritage Foundation en liste over verdens mest frie økonomier. Listen laves på baggrund af 11 parametre, der herefter indgår i et vægtet gennemsnit. Øverst på listen finder man for 15. år i træk Hong Kong, mens Danmark følger lige efter USA på en 9. plads.

Kigger man ned af listen, så finder man hurtig en sammenhæng mellem politisk regime og frihandel. Nederst på listen finder man således Nordkorea, der lige kniber sig under lande som Zimbabwe, Cuba og verdens fattigste land målt på BNP pr. indbygger, Eritrea. Kina finder vi på en 140. plads ud af de 179 lande, mens Rusland er at finde som nummer 143. Altså et godt stykke nede af listen.

Frihandel og liberalisme er to ord, der klinger godt sammen. Og således er det naturligvis også de mere liberalt orienterede lande, der er at finde øverst på listen, mens de kommunistiske, socialistiske og totalitære lande er at finde i bunden. En anden kausal sammenhæng, er sammenhængen mellem frihandel og velstand. Kigger man på BNP pr. indbygger og graden af frihandel, så vil man finde en positiv korrelation.

Det er derfor oplagt at sige, at liberalisme og frihandel medfører velstand – og det er endda også sandt! David Ricardo, der var en engelsk økonom tilbage i 1800-tallet, var således blandt de første til at gennemskue denne sammenhæng. Han kaldte denne teori for komparative fortrin. Hans eksempel er meget simple, og der findes adskillige eksempler på denne teori, se fx Wikipedia eller business.dk. Har man ikke tidligere stiftet bekendtskab med David Ricardo og de komparative fordele, så vil jeg bestemt anbefale, at man bruger fem-ti minutter på at læse lidt om det.
David Ricardos konklusion var, at hvis alle lande gjorde det, de var forholdsmæssigt bedst til, så ville alle i sidste ende være stillet bedre, fordi de i et sådant tilfælde kan bytte eller handle sig til mere gunstige vilkår.

Det er præcis derfor, vi ser, at det er de frie lande, der er mest velstående. Kineserne, nordkoreanerne og cubanerne lever i fattigdom, fordi de tror, at de kan beskytte sig fra globaliseringen og fra omverdenen. De har ledere, der fortæller dem, at kapitalismen, USA og frihandlen er fjenden. Sandheden er bare, at kapitalismen vil stille indbyggerne og befolkningen bedre, fordi den lige netop giver dem komparative fordele. Det kan være lave produktionsomkostninger, billige råvarer eller noget helt tredje, der gør landet interessant at investere i for de øvrige økonomier.

I Danmark – og for den sags skyld også mange andre vestlige lande – ser man dog en alarmerende tendens, der primært er forårsaget af finanskrisen. Nemlig at graden af frihandel er faldet efter finanskrisen i 2008. Grafen nedenfor angiver Danmarks grad af frihandel de seneste 15 år, mens den sorte streg i figuren, der viser verdensgennemsnittet, understreger at der er tale om en generel tendens.

Mange lande frygter nemlig for deres eget lands arbejdspladser og bliver mere protektionistiske. Det er på mange forskellige områder. Nogle lande sætter toldgrænser, nogle regeringer subsidierer firmaer i deres eget land, nogle lande hæmmer arbejdskraftens frie bevægelighed… Der findes mange måder, at hæmme frihandlen på.

Det regeringerne rundt om i verden glemmer er David Ricardo, de komparative fordele, og at velstand sikres gennem frihandel!