En dyr folkeskole er ikke en god folkeskole – nødvendigvis

Fredag d. 4. juni kan Berlingske Tidende berette om, at vi ikke længere har verdens dyreste folkeskole, men at vi i stedet har den 5. dyreste folkeskole fra 1.-6. klasse og 10. dyreste fra 7.-9. klasse. Men hvad har vi fået ud af alle de penge, vi har brugt på folkeskolen? Den udvikling indenfor forbruget i  folkeskolen er et tegn på, at andre lande har opprioriteret deres undervisning, men hvad betyder det i forhold til deres niveau?

PISA-undersøgelserne fra 2000,2003 & 2006 giver et indblik i vores niveau i forhold til andre lande(2009-undersøgelsen kommer i dec. 2010). Vi kan se, at vores niveau i både læsning og matematik ligger ret stabilt, men at vi stadig avancere på listen over de lande, der er bedst. Vi ser også, at Danmark er blevet bedre til naturfagene samtidig med, at vi faktisk bruger mindre per elev ifølge Kommunernes Revision.

Så hvad skal man konkludere ud fra alle disse undersøgelser og tal?

–          At Luxemburg i 2006 var det land, der brugte flest penge på folkeskolen, men at de ligger nr. 22 inden for naturvidenskab, nr. 20 inden for læsning og nr. 20 inden for matematik, som alle sammen er dårligere end Danmark.

–          At Finland er de bedste til matematik, de næstbedste til læsning og de bedste til naturvidenskab, selvom de bruger væsentligt mindre end Luxemburg, og endda end Danmark i 1.-6. klassetrin.

Er løsningen så bruge bare at sulte folkeskolen for penge? Selvfølgelig ikke, men det er værd at lægge mærke til, at flere penge bestemt ikke er en garanti for en bedre folkeskole.

Hvis vi går i dybden med, hvorfor Finland bruger deres penge suverænt bedre end alle andre kommer vi frem til, at Finland både er blandt de bedste til at fremme gode elever og svage elever. De har 3 gange så mange elever, som opnår højeste niveau i testene og over dobbelt så mange elever, som når næsthøjeste niveau i forhold til OECD gennemsnittet. Samtidig var det kun 10% af eleverne i Finland, der ikke kom videre fra laveste niveau i naturvidenskab, og under 5% i læsning. En anden ting, der er værd at ligge mærke til, er forskellen på skolerne i Finland, hvor der var under 5 % forskel mellem de bedste og dårligste skoler. Samtidig betyder den sociale arv i Finland mindre end i OECD gennemsnittet, som også fortæller noget om indsatsten mod socialt svage elever.

Altså kan vi videre konkludere ud fra disse faktorer, at en god folkeskole starter med en koncentreret indsats mod både de svageste og stærkeste elever, en massiv indsats mod den sociale arv og at folkeskolerne ikke har et stort spænd i undervisningsniveauet. Disse tiltag stemmer godt overens med de forslag som Rejseholdet har forslået, som du kan læse mere om her:

http://vu.dk/2010/06/rejseholdet-rammer-plet/

Dette er selvfølgelig ikke gratis at gennemfører, men det er samtidig et bevis for, at hvis vi bruger mange penge, er vi ikke garanteret en god folkeskole. Det er vigtigt, at man derfor prioriterer, hvor og hvordan midlerne bruges mest effektivt.

Det er på tide man tænker i nytænkning, og ikke bare råber på flere penge.

Skrevet af

Chris Holst Preuss, Venstres Ungdoms Uddannelsesordfører

Til de nysgerrige læsere kan baggrundsmaterialet i artiklen findes her:

PISA 2006:

http://www.oecd.org/dataoecd/15/13/39725224.pdf

Education at a glance 2009:

http://www.oecd.org/dataoecd/41/25/43636332.pdf