Exitstrategi for Afghanistan

VU har ingen officiel holdning på det område, denne artikel behandler. Artiklen er derfor udelukkende udtryk for skribentens holdning.

 Siden 2001 har Danmark sammen med de andre ISAF (International Security Assistance Force) lande været i krig i Afghanistan. Angrebet var hævn for terrorangrebene på World Trade Center og Pentagon, den 11. september 2001. De andre grunde til at invadere Afghanistan var at fange Osama Bin Laden, forhindre Afghanistan i at blive et ynglested for terrorister og udbrede frihed og demokrati til den afghanske befolkning.

 Når man kigger på Afghanistans historie, vil man hurtigt opdage, at det er en meget svær opgave, som vi står overfor. Ikke alene er landet næsten perfekt til guerillakrig, men siden 1800-tallet har forskellige stormagter, deriblandt England og Sovjetunionen, forsøgt at besejre de islamistiske krigere – uden held. Dette alene burde være nok til, at vi, i vesten, tager opgaven meget alvorligt. Det gør alle desværre ikke!

Rundt omkring i verden sidder politikere, som vil trække deres landes soldater hjem eller sætte en dato for, hvornår de vil gøre det. Det er populistisk politik, og det vinder man kun valg med – ikke krige! Når man har valgt at være med i ISAF, må man også tage de tæsk, som kommer, det er både politiske, menneskelige og militære tæsk. Hvis man gør, som disse politikere siger, vil man blot opmuntre Taliban og Al-Queda til at fortsætte deres kamp imod de internationale styrker. Et godt eksempel er Obama. Han har netop sat en specifik dato på tilbagetrækningen. Nu kan Taliban og Al-Queda bruge det i deres propaganda, så de kan få endnu flere krigere. Obama har holdt fast i denne strategi til trods for, at den nu tidligere chef for NATO i Afghanistan, den 4-stjernede amerikanske general Stanley McChrystal, har givet udtryk for, at han ikke er enig i linjen. Udover general McChrystal har flere ikke-amerikanske NATO-topfolk, deriblandt Anders Fogh Rasmussen, givet udtryk for en anden linje.

 Desværre er det ikke kun Obama, der benytter sig af denne strategi. I Danmark kører dele af oppositionen en linje, hvor de vil have tropperne ud så hurtigt som muligt og derfor gerne vil have sat en dato på tilbagetrækningen. De er øjensynligt ligeglade med de danske soldater, som har givet deres liv for noget, de troede på. I stedet for at følge den linje, som oppositionen og Obama ønsker, bør vi sætte os det mål, at ISAF ikke rejser, før Taliban er nedkæmpet, eller de afghanske sikkerhedsstyrker kan overtage landet. Det er ikke specielt populært, men det er den eneste rigtige måde at nedkæmpe Taliban på. Denne løsning vil forhindre Taliban i at bruge ISAF’s tilbagetrækning i deres propaganda og vil samtidig være et klart signal til Taliban og omverdenen om, at vi ikke stopper, før Taliban er nedkæmpet. Desuden er det meget demoraliserende for soldaterne, at befolkningerne ikke støtter op om dem. Derfor må vi alle stå skulder ved skulder, for at vinde denne krig. Gør vi det ikke, kan det ende som et nyt Vietnam. Denne gang vil det bare blive endnu værre, ikke alene vil USA og NATO nok engang blive ydmyget, men vi vil også efterlade en terroristrede, hvor Al-Queda kan føle sig sikker, fordi der ikke er nogen, som vil turde angribe Afghanistan igen!

 For at forhindre, at vi får et nyt Vietnam, skal vi også sørge for, at der står et nyt Afghanistan parat, så befolkningen kan se, at der er et alternativ til Talibans diktatur. Derfor er det meget vigtigt, at vi sætter fokus på uddannelsen af politi, militær og på at skabe et stabilt demokrati til at lede landet, når Taliban er blevet nedkæmpet, og ISAF har forladt landet.

 I Venstres Ungdoms Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg støtter vi den strategi, som den danske regering har lagt i samarbejde med NATO. Derfor arbejder vi i øjeblikket på en resolution omkring dette emne.

 Nicolai Fiil

Venstres Ungdoms Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg