Frihed til at tage ansvar

Udvalget for kultur, ideologi og religion laver denne artikelserie, for at sætte fokus på bare nogle af de områder, hvor systemet på uretfærdig vis frarøver og indskrænker menneskets frihed. Dette er den 4. artikel i serien ”Dét, der frarøver os friheden”.
Artiklen er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.

Overordnet ville man tro, at vi i dagens Danmark er frie. At vi som levende og tænkende individer til enhver tid kan bestemme over vores liv – gid det var så vel! Det er dog langt fra realiteten. For staten har lagt beslag på vores liv fra starten.
Staten bestemmer noget så simpelt, som hvad vi skal spise, hvad vi må udsætte vores krop for, og hvilken sikkerhed vi skal have. Er det ikke amoralsk, at vi ikke har retten over vores egen krop?
Eksempelvis siger lovgivningen, at man skal have sikkerhedsbælte på, når man kører i bil. Den regel er lavet, for at man, i tilfælde af en ulykke, ikke flyver rundt i bilen eller ud af ruden.  Men er dette ikke op til os selv? Er det virkelig moralsk korrekt, at staten blander sig i, hvad der er den rette sikkerhed for os. Bør det ikke være vores eget ansvar?
Er det ikke skræmmende – at vi på intet tidspunkt har muligheden for at sige fra og selv tage ansvaret for vores liv?

Vi har ikke muligheden for at tage ansvar for de eventuelle konsekvenser, vores frie liv har – og det er problemet med, at staten ejer vores liv.
Det kunne synes at være nem løsning, bare at fjerne alle de regler der lavet, og som indskærper vores frihed. Dette er dog slet ikke pointen med min artikel. Det svære er nemlig, at staten dikterer disse ting, fordi det rammer staten. Det rammer staten, når vi smadrer os selv i en bilulykke, fordi vi undlod sikkerhedsselen. Det rammer staten, når vi spiser for meget usund mad. Og det rammer staten, hvis vi får hudkræft af at gå i solarium. Hver eneste gang vi gør skade på os selv, på trods af at staten forsøgte at kontrollere det, så er det staten, som skal betale. For staten tager ikke blot vores frihed fra os. De tager vores ansvar fra os. Og uden ansvar – ingen frihed.

Så problemet er netop, at vi i dagens Danmark ikke har muligheden for at tage ansvar for vores eget liv. Man har ikke mulighed for at bryde en regel opstillet af staten ved fx at ryge hash og derefter selv betale for de følger, det kunne få for ens krop. Vi kan heller ikke bare afskaffe alle de regler og love, som berøver os retten over vores egen krop. Så vil vi netop have det dilemma med, at det rammer staten, da de skal betale, for sådan er velfærdstaten desværre bygget op. Altså skal vi have muligheden for at tage ansvar for vores egne konsekvenser. Vi skal selv betale for vores skader og så have retten over vores krop. Den mulighed får vi ikke, og derfor er vi langt fra frie mennesker. Det kan vi først blive den dag, man grundigt revurderer systemet – muligvis fjerner store dele af det.
 Umiddelbart er den eneste løsning, at man fik muligheden for at melde sig ud af samfundet – kun sådan ville man få en optimal frihed. Men heller ikke det er muligt i vores samfund.

Indtil videre har vi på ingen måde en sand frihed over vores egen krop, for den ejer staten nærmest, og det vil den fortsat gøre det til vores død. Uden muligheden for at tage ansvar for vores gøren kan vi ikke bestemme over vores eget liv. Det er en skam – men sådan er samfundet desværre den dag i dag.
Hvordan vi kan vriste os ud af dette ”fangenskab”, synes der ikke at være en øjeblikkelig løsning på. Måske kunne det ske, hvis der en dag sker en holdningsændring hos befolkningen. Måske vågner vi op, og indser, hvilken rettighed vi går glip af. For muligvis har vi alle mulige rettigheder – men den vigtigste bliver glemt – rettigheden til at tage ansvar for vores eget liv.

Lad os i sandhed blive frie – lad os tage det fulde ansvar for vores liv.

Skrevet af Emma Qvirin Holst, medlem af VU’s politikgruppe for kultur, ideologi og religion.