Ødelæg bare vores velstand

Det er efterhånden ved at være en gammel sang, at Socialdemokratiet og Socialistisk Folkepartis finanslovsforslag for 2011 ikke hænger sammen. Skattestigninger skal indbringe 33 mia. kr. i statskassen, og som om dette ikke var skræmmende nok i sig selv, så viser beregninger fra Finansministeriet oven i købet, at beløbet er forkert. De varslede skattestigninger vil ikke indbringe, det forventede provenu, da S og SF i høj grad har overvurderet, hvor meget de enkelte ændringer vil indbringe. For eksempel regner oppositionen med, at loftet over indbetalinger på livrenter vil indbringe 6,4 mia. kr., mens Finansministeriet vurderer, at der er tage om halvdelen, altså 3,2 mia. kr. Ligeledes forventer S og SF et provenu på 4 mia. kr. fra aktieomsætningsafgifter, dette provenu vil kun være på 1-1½ mia. iflg. Finansministeriet. Og sådan fortsætter det.

S og SF har lagt op til historiske skattestigninger, som ikke engang vil få den fulde effekt. En skattestigning på 33 mia. kr. svarer til 1,9 % af BNP. Til sammenligning steg skatten under Nyrup-regningen med 1,5 % af BNP og dette over 8 år. På 3 år vil S og SF altså hæve skatten med ¼ mere, end de gjorde i hele deres sidste regeringstid. Hvis blot skattestigningerne kunne bringe al den velfærd S og SF lover, kunne de måske have været til at sluge for den almindelige dansker. Men det gør de ikke.

En rapport fra OECD, der udkom i november 2009, vurderer, at skattestigninger i et samfund sænker velstanden. Dette er et ofte fremsat postulat fra den liberale fløj, da langt de fleste skatter reducerer tilskyndelsen til at arbejde, spare op eller investere. OECD’s rapport er en håndsrækning til alle liberale, da den viser, at en forhøjelse af skattetrykket på 2 % af BNP vil reducere velstanden i et samfund med 1-1½ % af BNP. Hvis denne teori holder, vil S og SF’s skatteudspil reducere det danske BNP med 17-25 mia. kr. Da Danmark i dag har verdens højeste skattetryk, vil man kunne forvente, at Danmark også ligger i toppen af OECD’s opgørelse af forvridningstabet. Forvridningen ved skatteforhøjelser er nemlig større, jo højere skatterne er i udgangspunktet.  Tabet af BNP på 17-25 mia. kan altså være endnu større. Dette varsler ikke meget velfærd, tværtimod.

De høje skatter i Danmark kan gå hen at blive et seriøst problem for os i de kommende år. Vi topper suverænt listen over OECD-landene, når vi ser på skattetrykket. Nr. 2 på listen er Sverige, som netop har genvalgt en liberal regering med Fredrik Reinfeldt i spidsen. På den måde har svenskerne sikret sig, at deres skattetryk holdes på nogenlunde samme niveau som det nuværende. Hvis de derimod havde valgt den socialdemokratiske fløj, Rød-Grøn Alliance, kunne de have set frem mod skattestigninger på 0,4 % af BNP. Det er altså kun i Danmark, at der er gået mode i at hæve skatten. Den røde fløj i Sverige ville have hævet skatten med 0,2 % af BNP mindre, end den blå vil det i Danmark. Dette sætter den politiske debat i Danmark lidt i perspektiv – hvor blev de liberale tanker af?

Men vi må dog konkludere, at VK-regeringens forslag er en del bedre end alternativet, S og SF. Hvis S og SF danner regering efter næste valg, kan vi se frem til yderligere at afsondre os fra resten af OECD med et skattetryk, der på ingen måde kan være til gavn for dansk økonomi. Dette vil ændre Danmarks kurs 180 grader og sende os fluks ned ad rangstigen, langt væk fra de rigeste lande.

Skrevet af Louise Munck Højsgaard, Skatte- og Finansgruppen