Folkeskolens forbandelse og redning

Denne artikel er nummer 1 i en serie af 4 artikler der omhandler rapporten ”Ulighed og variationer” offentliggjort af University College Nordjylland. Første artikel vil omhandle elevernes motivation i folkeskolen.

I efteråret blev en opsigtsvækkende rapport offentliggjort. Rapporten er baseret på interviews fra 122 skoler, 24663 elever og lærere. Ud af dem har 91,8 % besvaret og konklusionerne er vurderet til at være repræsentative for hele folkeskolen. Rapporten er derfor et udtryk for folkeskolens tilstand, inden skolernes nye værktøj – læringsmiljø og pædagogisk analyse modellen (LP-modellen) er blevet indført.

Motivation beskrives som den pris, en person er villig til at betale for at opnå noget. Det kan være adgang til videreuddannelse, ny viden, status hos jævnaldrene, ros fra personer som betyder noget og lignende. Problemet er dog, at de mål der er tilknyttet læring, ikke er lige attraktivt for alle elever. Dermed er der forskel på, hvor meget hver enkel elev er villig til at betale for et godt læringsudbytte.

De elever der føler, at prisen er for stor at betale, kan derfor blive betegnet som umotiverede elever, dog er problemet, at eleverne ikke selv er i stand til at dele slutmålet op i mindre mere opnåelige dele. Det har de brug for vejledning til.

Motivation er delt op i to former, indre og ydre motivation. Den indre motivation handler om den kognitive og emotionelle proces, der foregår i den enkelte person, mens den ydre motivation er tilknyttet til en form for belønning som ros, karakterer eller status.

Disse to former for motivation er ikke modsatrettede, da en ydre motivation kan medføre at man mestrer et emne, som medfører en øget indre motivation.

Lærerne har vurderet de danske folkeskoleelevers motivation og arbejdsindsatsen til karakteren 3,46 ud 5,00. Dog er det bemærkelsesværdigt, at 8% har en motivationsvurdering på under 2,00 og, at der er meget stor spredning. Der er altså relativt mange elever, der er godt motiveret, men også relativt mange der ikke er motiveret.

Derfor er rapporten gået i dybden med at undersøge, hvilke faktorer der lå bag dette resultat. Deraf er forskerne kommet frem til, at drenge klare sig markant dårligere end piger, og samtidig er spredt meget mere indbyrdes. Pigerne ligger stabilt i toppen, mens drengene derimod ligger meget mere spredt mellem top og bund. Da der ikke er noget forhold, der peger på, at drenge er mere umotiverede end pigerne fra naturens side af, må forskellen tilskrives forhold i undervisningen.

Samtidig viser rapporten, at der også er en stor forskel på udlændinge fra ikke vestlige lande, udlændinge fra vestlige lande og danskere. Danskere og indvandrere fra vestlige lande klarer sig markant bedre end indvandrere med ikke vestlig oprindelse. Det understreger den gængse opfattelse af, at indvandrerdrenge uden vestlig baggrund har det meget svært i folkeskolen.

Herefter tager rapporten fat på, hvad elevernes problemer betyder for motivation, som er vurderet af lærerne. Heraf ses det at lærerne vurderer at 24,9 % af eleverne har et problem. De elever der ikke har problemer, klarer sig langt bedre, end dem der har. Specielt elever med generelle indlæringsvanskeligheder og elever med adfærdsproblemer scorer meget lavere end resten. Også elever med ADHD og specifikke indlæringsvanskeligheder scorer lavere end resten, dog ikke ligeså lavt som adfærdsproblemer og generelle indlæringsvanskeligheder.

For at løse disse elevers problemer er det vigtigt, at man har en målrettet indsats for at hjælpe den ydre motivation, som dermed kan medfører at den indre motivation bliver øget, og den vej igennem bliver deres arbejdsindsats forbedret kraftigt. Det lykkedes dog langt fra i dag i folkeskolen.

Sidste aspekt i rapporten ang. motivation er elevernes og lærerens vurdering af hvilke påvirkelig forhold, der spiller ind på arbejdsindsats og motivation. Her ses der klart en korrelation mellem lærernes og elevernes vurdering.

Resultaterne fra eleverne og lærerne viser meget klart, at der er 3 faktorer der dominere motivationen og arbejdsindsatsen. Faktorerne er: ro i undervisningen, altså en god struktur og fravær af uro og støj, et godt socialt forhold lærerne og eleverne imellem og trivsel på skolen. Det er dog forbavsende, at variation i undervisningen ikke har større betydning. Faktisk har variation i undervisningen utrolig lidt indflydelse på motivationen og arbejdsindsatsten.

Elevernes besvarelser viser også, at hvis elever føler  sig motiveret og godt kørende i skolen, er effekten selvforstærkende, og de bliver bedre til selv at tage vare på egen undervisning. De føler samtidigt, at de får meget ud af undervisningen, og at de er roligere i undervisningen. Altså er motivation nøglen til en positiv spiral for resten af klassen, og man bør derfor udnytte den effekt eleverne imellem.

Konklusionen er klar, nemlig at motivation er nøglen til at hjælpe de svageste elever. Elever uden motivation kan skabe uro i klassen og derfor være et forstyrrende element for resten af klassen hvis de fylder for meget. Elevernes indsats og motivation spiller altså en stor rolle for klassekammeraterne og derfor løser det ingen problemer at oprette problemklasser med en meget stram styring. Derimod burde man tage et bestemt antal elever ind i velfungerende klasser for at øge deres motivation, dog stadig kombineret med en hård hånd.

Forbedret motivation er altså første skridt i retning af en bedre folkeskole.

Næste artikel vil omhandle elevernes sociale kompetencer.

Skrevet af Chris Holst Preuss, uddannelsesordfører.