Landbrugsstøtte anno 2013

Det er for ingen en hemmelighed, at cirka 40 % af EU’s budget går til landbrugsstøtten. Det er ligeledes også de færreste danskere, der ønsker denne støtte bevaret. Dog ser udsigterne for en afskaffelse af landbrugsstøtten yderst dystre ud. De danske parlamentarikere i Bruxelles er de eneste ud af 736, der ønsker en omgående afskaffelse af denne støtte. Det sætter os i en yderst prekær situation. 

Ved EU udvidelsen i 2002 havde de nye EU stater i øst sat næsen op efter denne lukrative støtte, da den vil være til stor gavn for deres landbrug, da de er forholdsvis langt bagud i forholdt til det vesteuropæiske landbrug – blandt andet teknologisk. Alle de nye EU medlemslande indgår i en indslusningsfase, hvor man løbende opnår samme fordele som de ældre EU medlemslande.

De østeuropæiske EU lande står til at begynde og modtage landbrugsstøtte fra 2013.

Som nævnt i en tidligere artikel vedrørende EU’s landbrugsstøtte, gjorde Marianne Fischer Boel en stor dyd ud af, at få minimeret landbrugsstøtteordningerne for at undgå, at man reelt set støtter produktion af produkter der ikke kan sælges. Et godt eksempel er den tobaksproduktion som blandt andet fandt sted i Grækenland. Grækerne fik støtte for at producere tobak, men det var af så ringe en kvalitet, at ingen tobaksvirksomheder ønskede at opkøbe den græske tobak til produktion af cigaretter. Dette medførte, at man havde store afbrændinger af ubrugelig tobak. Andre landbrugsprodukter bliver enten opmagasineret i store fødevarelagre eller solgt til dumpingpriser i de afrikanske lande. 

Marianne Fischer Boel startede det store opbrud med dette. Nu bliver der ikke givet uhæmmet støtte til det europæiske landbrug. Det bliver nu i højere grad brugt målrettet for dermed at undgå en uhensigtsmæssig produktion som er ude af trit med udbud og efterspørgsel. Dog er processen stadig i fuld gang, da man reformerer en støtteordning ad gangen. Nogle af de første landbrugsproduktions støtteordninger man reformerede var blandt andet vin og mælkeprodukter.

Kernen i problemet med de østeuropæiske EU lande er, at de ønsker samme niveau af støtte som de vesteuropæiske lande. Det er der flere vesteuropæiske lande som er direkte imod, da de mener, at de skal have en støtte tilsvarende deres nationaløkonomi. Forstået på den måde, at får de samme antal euro og cent som de vesteuropæiske lande, så vil det skabe en vækst ude af proportioner i de østeuropæiske landes landbrug. Derfor mener man, at den landbrugsstøtte de skal modtage, skal være tilsvarende deres nationaløkonomi og gradvis opjusteres i forholdt til de vesteuropæiske lande. Lønninger, priser på landbrugsarealer m.m. er langt billigere i øst end i vest.

Landbrugsstøtte ordningen er blandt andet skyld i, at man i EU har diskuteret, hvorvidt man skal indføre EU skatter, for dermed at kunne fremskaffe ekstra økonomiske midler, hvis de østeuropæiske lande får deres ønske gennemtrumfet. Derfor har der hærget lidt uro omkring EU budgetforhandlingerne, da nogle ønsker at finde pengene inden for EU’s nuværende budgetrammer, og andre vil have tilføjet flere penge.

Uanset løsningen på østproblemet, anser Venstres Ungdom det som værende ikke ønskværdigt, at støtteordningen stadig eksisterer. Derfor håber man i Venstres Ungdom, at der vil være politikere til stede i blandt andet parlamentet, som vil se det som en oplagt mulighed for, at en diskussion om landbrugsstøtteordningens endelig vil finde sted.