Reportage fra en begejstret VU’er: En historisk 1. januar

For en lille uge siden holdt Lars Løkke Rasmussen sin anden nytårstale som statsminister – en nytårstale som af nogle, måske også store dele af oppositionen, var blevet spået til at være den sidste fra Lars Løkke Rasmussen. Oppositionens forspring i meningsmålingerne har været store, og titlen som Anders Foghs vikar, har klæbet lidt kedeligt til Løkke.

Regeringen har stået i problemer til halsen – de konservative ikke mindst, og troen på genvalg til regeringen, har efter min fornemmelse i perioder ligget på lavpunkt, selv ind i VU.

Planlagt kommunikationsindsats

Den 17. december læser jeg en artikel på Weekendavisens hjemmeside: ”For Danmark, for Lars og for Kristian.” En journalist har sat Carl Holst stævne over et par stykker smørebrød på Carl Holsts hjemmebane – Rødding Hotel i Region Syddanmark, hvor Carl Holst som eneste borgerlige regionsrådsformand i Danmark nyder stor popularitet. I den velskrevne artikel, luftes synspunkter om bl.a. efterløn, og det understreges af Carl Holst, at vi må nødt til at gøre noget, for at løse fremtidens problemer.  Da jeg læser artiklen, tror jeg for første gang på, at Lars Løkke Rasmussen inden for kort tid vil tage tyrene ved hornene, og forsøge at tage et opgør med efterlønnen.

Carl Holst er sammen med borgmester i Herning Lars Krarup de to vel nok mest markante Venstrefolk uden for Christiansborg. Samtidig er det mit indtryk at de er ’løjtnanter’ for Lars Løkke Rasmussen, som kan stå uden for Christiansborg, og skyde dagsordener i gang, som man fra Christianborg har svært ved at starte, når der skal tages hensyn til diverse kommunikationsforhold.

Min mavefornemmelse af at noget er undervejs, bestyrkes af, at Carl Holst og Lars Krarup 1. juledag i politikken meddeler, at Venstre bør gå til valg på en efterlønsreform. Jeg er faktisk sikker, og venter blot på at høre Løkke præsentere budskabet i sin nytårstale.

D. 30. december er jeg helt sikker. I dobbeltsidede annoncer i de store morgenaviser præsenterer Lars Løkke Rasmussen budskabet om at vi skal gennemføre markante reformer, da vi i 2011 vil møde to, for især borgerlige partier ikke gode senarier på samme tid. Afkastet fra Nordsøolien er på retur, og 2011 bliver også året, hvor flere danskere er på offentlig forsørgelse, end der er folk, som skal kæmpe for at tjene penge statskassen, hvor det fremtidigt truende hul bliver større og større, og kommer tættere og tættere på. Der skal gøres noget, og det gør Venstre med Lars Løkke i spidsen!

I nytårstalen bliver danskerne på rolig, men overbevisende vis fortalt, hvad vi kan miste, hvis ikke vi gør noget, og at vi derfor skal afskaffe efterlønnen for alle under 45 år.

Modtagelse af nytårstalen

Første del af manøvren var en kommunikationsmæssigt stort og veltilrettelagt stykke arbejde, som har krævet ekstremt planlægning, og mange ressourcer, og derudover krævede det, at talen og budskabet blev vel modtaget af befolkningen.

Nytårstalen var som forventet. Liberal Alliance følte sig presset af regeringens offensiv, og spillede endnu hårdere ud, og sagde at det ikke var ambitiøst nok, og at Lars Løkke Rasmussen stadig sender en regning ind i børneværelset. Konservative melder som forventet ud, at det er nødvendigt at afskaffe efterlønnen,  Radikale konstaterer, at Løkke endelig tager fat på efterlønnen. Slutteligt har vi S og SF, som fastholder at problemerne løses med deres 12-minuttersplan, bakket op af fagbevægelsen, som med Dennis Kristensen i spidsen erklærer: ”Nu bliver der krig.”

En historisk 1. januar

Ind til nu er mange ting som man kunne forvente. Venstre har leveret et velplanlagt stykke kommunikationsarbejde, Lars Løkke har holdt en god nytårstale, og budskabet er præsenteret. Det spændende er derimod de øvrige reaktioner,

På politiken.dk finder jeg den vel nok mest positive artikel om Lars Løkke Rasmussen jeg har set fra den avis. Der står bl.a.:

”I skarp kontrast til Anders Fogh og Helle-Thorning Schmidt udviser Løkke politisk lederskab og selvtillid ved at foreslå en reform, som han hverken har et flertal bag, eller som han kan regne med at kunne gennemføre efter valget.”

Og senere i artiklen står der:

”Oppositionen har vanen tro afvist alle ændringer.

Men det er for lidt og for let, hvis ikke Socialdemokraterne og SF tør kaste sig ind i debatten. For det er altså ikke noget urimeligt eller asocialt krav, når Løkke slår til lyd for, at »at mere end halvdelen af danskerne skal arbejde«.”

Alt i alt en artikel som giver statsministeren et solidt skulderklap, og hvor han for alvor krediteres for at været trådt ud af skyggen fra Anders Fogh Rasmussen. På politiken.dk, finder jeg også en afstemning, hvor spørgsmålet lyder som følger: ”Statsminister Lars Løkke Rasmussen vil afskaffe efterlønne for alle, der er under 45 år i dag. Men hvad mener du, der skal ske med efterlønnen?”

Efter knapt 2900 givne stemmer og massivt mediefokus hen over aftenen, er 47 % af politikkens læsere, klar til en fuldstændig afskaffelse af efterlønnen hurtigst muligt, og 16 % er enige i Lars Løkkes udspil. Der er altså 63 % som går ind for en reform, som er mindst lige så drastisk som Lars Løkkes udspil, og 47 %, går ind for en fuldstændig afskaffelse hurtigst muligt. Det er markant, det er historisk, og hvis Venstre fortsætter den professionelle håndtering af denne sag, og sætter forhandlingerne i gang, som forventeligt går i stå, og afføder et valg, kan Venstre for første gang vinde et valg, med en markant borgerlig profil. Derefter viser der sig forhåbentligt et flertal for afskaffelse af efterlønnen, og gennemførelse af andre nødvendige reformer.

Der er et stykke vej endnu, før alle profetierne er opfyldt, men som VU’er efter sådan en 1. januar 2011, er det svært ikke at være glad over at have en statsminister som sætter en kurs som man som borgerlig kan forstå og stå inde for. Jeg har troet på projektet, selvom det har været i krise under Lars Løkke Rasmussen, men efter i aften, er min tro ikke blevet mindre. Der bliver noget at kæmpe for, når vi skal hænge i lygtepælene med plakater engang i 2011!