Status på folkeskolen anno 2010

Den seneste PISA undersøgelse blev offentliggjort i starten af december og har præget folkeskolen debatten de sidste uger af 2010, men hvad kan vi egentlig bruge den til?

Udover at vurdere hvor gode de danske elever er ud fra et fagligt synspunkt, er der også andre aspekter ved PISA undersøgelse, som i sidste ende er et forsvar for folkeskolen. Pisa-undersøgelsen går nemlig også i dybden med ting som social arv, læselyst samt indvandreres niveau. Den sociale arv spiller en større rolle i Danmark end i nogle af de andre skandinaviske lande, på trods af vores høje lighed og massive udligningssamfund. 15 % af de danske resultater kan forklares med sociale arv, hvorimod vores naboer kun har en variation på 9 % der kan forklares med den sociale arv. Den sociale arv betyder altså en del mere for danske unge end for andre skandinaviske unge.

Samtidig har de danske indvandrere i folkeskolen et niveau der svarer til, at de mangler 2 års undervisning, som igen trækker ned på folkeskolens resultat, selvom det ikke fortæller meget folkeskolens evner, da folkeskolen er gearet til at undervise på dansk. Folkeskolen skal omstilles til bedre at kunne undervise folk med fremmedsprog som modersmål, men derfor får vi stadig et forkert billede af folkeskolens egentlige evne. Til sidst er de danske elevers læselyst faldet med 7 % de sidste 9 år, hvilket ikke kun skyldes skolens manglende evne til at motivere, men også manglende opbakning hjemmefra forældrene.

Der er altså flere faktorer, der giver folkeskolen et lavere resultatet, som ikke direkte skyldes hvor god undervisningen er. Samtidig har en anden mindre kendt undersøgelse, ICCS-undersøgelsen, vist at de danske folkeskoleelever sammen med de finske er de bedste til at forstå argumenter og rationaler samt at forstå samfundets virkemåde. Eleverne er også dygtige til at identificere problemer, formulere forslag til konfliktløsning samtidig med, at de udviser god forståelse for interkulturelle problemstillinger.

PISA resultaterne er altså lidt mere nuanceret end de bliver fremstillet i medierne, dog beviser ICCS undersøgelsen også, at man både kan være verdensmester i faglighed og mere abstrakt tænkning, som finnerne beviser gang på gang.