Terrorloven blev skabt i panik

I Venstres Ungdom har vi længe været klar over, at regeringens terrorlove og knivlov har været udtryk for populisme, panik og nedprioritering af frihed. Nu har Henriette Kjær, som er politisk ordfører for de Konservative, også erkendt, at hun har svært ved at stå inde for de uliberale love, da de går stik imod de borgerlige værdier. Hun har bl.a. udtalt, at ”(…) Men som borgerligt menneske bryder jeg mig ikke om, at ens telefon kan blive aflyttet uden dommerkendelse” og ”(…) Man laver et knivforbud, der kriminaliserer rigtig mange mennesker. Sådan et samfund ønsker jeg ikke. Jeg ønsker frie mennesker i et frit samfund”.

På den ene side er det fantastisk, når man som nu hører en højtstående repræsentant for regeringen udtale sig om vigtigheden af frihed. På den anden side kan man så ærgre sig over, at de kritiske udtalelser kommer nu, og ikke under behandlingen af lovene for få år tilbage. Enhver liberal burde kunne sige sig selv, at overvågning, aflytning og urimelige forbud aldrig er en fornuftig løsning. Det krænker den almindelige borgers retssikkerhed, og giver staten uhensigtsmæssigt mange beføjelser. Alligevel valgte en samlet borgerlig regering at trodse alle deres principper og stemme lovene igennem, hvilket egentlig bedst kan beskrives som pinligt – og, ikke mindst, desperat.

Resultatet er, at vi alle sammen har fået indskrænket vores frihed en lille smule. Det er fx ikke længere tilladt at have en kniv liggende i sin bil, uanset hvad man skal bruge den til. Hvis man skal bruge kniven i forbindelse med sit arbejde, skal man kunne dokumentere dette for at slippe for straf. I løbet af det års tid, knivloven har været gældende, er flere helt almindelige mennesker blevet anholdt og fængslet, fordi de af gode grunde ikke havde officielle dokumenter over formålet med deres kniv. Da det stort set kun har været uskyldige folk, der er blevet ofre for knivloven, viser det blot, hvor absurd loven er.

Terrorlovene betyder bl.a., som Henriette Kjær udtaler, at det nu ikke længere er nødvendigt med en dommerkendelse, for at politiet kan aflytte din telefon. Det eneste, der kræves, er en ”begrundet mistanke” – hvad det så end betyder i praksis. Derudover er gadeovervågning blevet tilladt i meget større omfang end tidligere. Staten kan altså med disse love få adgang til rigtig mange private oplysninger om den enkelte dansker. De mange oplysninger giver, om man vil det eller ej, ekstra stor magt til den i forvejen forvoksede danske stat. Denne magt går stik imod Venstres Ungdoms holdning om, at staten er til for individets skyld og ikke omvendt.

Som ansvarlig politiker kan man ikke altid bare følge pludselige folkestemninger, der er skabt af mediernes fokus på terror og knivstikkerier. Ikke alle negative hændelser bør føre til ny frihedsberøvende lovgivning. Kriminalisering og overvågning af almindelige mennesker er kommunistisk politik, som vi ikke ønsker at se mere af – især ikke fra en borgerlig regering!