Folketinget for første gang: Sophie Løhde

Sidste artikel i vores triologi, om unge politikere, der snart har siddet deres første periode i Folketinget, kommer til at handle om Sophie Løhde, der bl.a. er Venstres kommunal-, psykiatri- og SU-ordfører.
Sophie har været aktiv i politik, siden hun i 3.g blev valgt ind som Danmarks yngste amtsrådsmedlem i november 2001. WRUF har sat Sophie i stævne, og spurgt lidt ind til hvordan det er at være folkevalgt politiker, og hvorfor karrieren ret hurtigt gik fra VU ind i Venstre.

Du har været medlem af VU i mange år, men blev ret hurtigt aktiv i Venstre, og blev amtsrådsmedlem inden du var færdig med gymnasiet – hvordan kan det være du på et så tidligt stadie valgte at gøre politisk karriere?

Jeg ville lyve, hvis jeg ikke indrømmede, at min mor som tidligere V-borgmester var en del af forklaringen. Men når det så er sagt, så var det også et meget bevidst valg fra min side, at jeg startede med at stille op til amtsrådet frem for byrådet. Jeg orkede ikke at høre på påstanden om, at »jeg kun var valgt på grund af min mor«. Der var ingen, der kendte mit efternavn i den anden ende af amtet, og derfor ville jeg bevise, at jeg blev valgt på grund af mine holdninger og min person, og ikke på grund af at min mor havde været borgmester i Birkerød. Den primære årsag til at jeg valgte at stille op til amtsrådet var dog, at amterne dengang havde ansvaret for gymnasierne, og dermed havde amtet større indflydelse på min hverdag, end kommunen havde. Jeg ville gerne forsøge at påvirke den uddannelsespolitik, som min hverdag var en del af.

Hvordan kan det være, at du ikke valgte at gå mere aktivt ind i arbejdet for Venstres Ungdom?

Jeg startede rent faktisk som sekretær i den lokale VU forening i Birkerød, og det kalder jeg da også for aktivt arbejde for VU. Men efter at jeg blev valgt ind som 18-årig gymnasieelev, så var jeg nødt til at koncentrere kræfterne om amtsrådsarbejdet, i stedet for at forsøge at nå det hele på den halve tid.

Som tidligere nævnt gik du ret tidligt ind i politik – hvorfor overhovedet være folkevalgt politiker, og hvorfor genopstiller du?

At være folkevalgt er et privilegium, som man skal være ydmyg omkring. Hvis man mener det modsatte, så skal man ikke stille op til et valg. Jeg er drevet af troen på, at jeg i politik kan gøre en konkret forskel for et mere liberalt samfund – nogle gange også ved at insistere på, at politikere ikke skal blande sig i ting, de ikke burde blande sig i. Mange ting bliver både dyrere og dårligere, fordi politikerne blander sig i alt for meget. Derfor er der også mange, som desværre opgiver at løse deres egne problemer ud fra devisen om, at »det er også samfundets skyld«. Jeg genopstiller, fordi jeg fortsat gerne vil være med til at gøre en konkret forskel – der er forsat meget at gøre for et mere frit, rigt og liberalt samfund. Og så må vi se, hvornår vælgerne stopper mig!

 Et mere liberalt Danmark, er jo nærmest en evighedsproces. Har du en drøm om at blive i politik altid – eller vil du en dag ud i erhvervslivet?

Jeg har ikke lavet en manual eller drejebog for mit liv – heller ikke som politiker. Desuden vil jeg da også håbe, at vælgerne sætter en stopper for dem, som kun drømmer om at være politiker for politikerens skyld. Selvfølgelig har jeg, som alle andre, en drøm om et spændende og udfordrende liv, og hvor længe dét så er i politik, må kun tiden vise. Den dag hvor jeg ikke brænder for at gøre en konkret forskel i politik, vil du se mig ved nødudgangen på Christiansborg.

Det er da i hvert fald en indstilling som masser af politikere nok burde overveje at tilegne sig. Nu har du jo siddet i snart en hel valgperiode, og hvad har overrasket dig mest ved dit arbejde i Folketinget?

At alting tager så ufattelig lang tid. Jeg er nok ikke verdens mest tålmodige menneske, og så kan man hurtigt komme på prøve som MF’er. Især når man har den holdning, at beslutningerne hellere skulle være taget i går frem for i dag.

Den holdning tror jeg masser af VU’ere deler med dig. Hvad føler du selv, har været den største udfordring i forhold til at være nyt medlem af Folketinget, der ønsker at føre liberal politik?

At man hele tiden skal huske at kunne tælle til 90! Derudover har en de af de store udfordringer som ny og uprøvet MF’er været mængden af sager, henvendelser og lovforslag, som man konstant skal forholde sig til, og hvor man hurtigt kan drukne, hvis man ikke bevarer overblikket.
 Men til trods for den store arbejdsbyrde og de til tider, kunne jeg forestille mig, lidt ligegyldige sager man som MF’er også bliver stillet over for, hvordan føler du, at du har været med til at hive Danmark i en liberal retning siden du blev valgt i 2007?

Som MF’er for Venstre er man først og fremmest med til at hive Danmark i en mere liberal retning inden for de områder, som man er ordfører for. Jeg vil derfor primært fremhæve psykiatri og SU, hvor jeg henholdsvis har været med til at indføre valgfrihed til behandling i privat regi, samt hævet loftet for, hvor meget studerende må tjene ved siden af SU’en, før de modregnes i SU. Det første var et opgør med systemet, og det andet var med til at reducere barnepige-mentaliteten om, at staten er den rette til at bestemme, hvorvidt man som studerende kan magte at arbejde X eller Y timer om ugen.

Og netop SU-loftet er noget som trods alt, er en af VU’s mærkesager, og vi så jo helst at SU-loftet blev fjernet helt. Som SU-ordfører for Venstre har du jo været med til at udarbejde det SU-udspil regeringen kom med her i efteråret. Men hvorfor ikke afskaffe SU’en helt – det er jo lidt usolidarisk, at almindelige danskere betaler lommepenge til de unge under uddannelse – en uddannelse der typisk fører et godt job med sig til den studerende?

Hvis man fjernede SU’en helt, så ville gevinsten, eller afkastet ved at tage en uddannelse blive forringet voldsomt. I forvejen er Danmark et af de lande i verden, hvor afkastet ved uddannelse er mindst, fordi det nuværende progressive skattesystem reducerer »uddannelsespræmien« markant.
Vores mål med en SU-reform er først og fremmest at understøtte, at flere får en uddannelse, og at flere færdiggør deres uddannelse hurtigere.

Og det blev det sidste ord fra Sophie Løhde, som også er den sidste politiker i rækken over politikere vi har valgt at interviewe til serien ”Folketinget for første gang”. I næste måned vil vi tage fat på en række VU’ere der hver i sær giver deres helt eget bud på, hvorfor de er liberale, og hvorfor de er aktive i VU.