Skal Gadaffi have samme behandling som Osama?

Den 2. maj 2011 lancerede USA ”Operation Neptune Spear” – en aktion med det ene formål at dræbe verdens daværende mest eftersøgte mand, Osama Bin Laden. Den vestlige verden, i særdelshed USA fejrede det, som man fejrede sejren efter 2. Verdenskrig. Der var næsten ingen, som stilede spørgsmålstegn ved, at man bevidst havde dræbt en terrorist med mange liv på samvittigheden. Spørgsmålet er, om man vil juble lige så meget, hvis man laver et lignende angreb imod Libyens diktator Gadaffi?

Libyens diktator Muammar Gadaffi har længe hærget sit folk og været medskyldig i mange menneskers død, fx ved Lockerbie-angrebet i 1988, hvor 270 mennesker blev dræbt. En bombe på en Boeing 747 på vej til New York eksploderede – et angreb som Gadaffi selv beordrede ifølge Libyens tidligere justitsminister Mustafa Abdul Jalil. Senest har han kastet sit land ud i borgerkrig, hvor han før omverdenens indgriben slagtede sit eget folk for at bevare magten.

Der er ingen tvivl om, at Gadaffi er en meget grusom hersker, og at han er ansvarlig for mange menneskers død. Han blæser på menneskerettighederne og omverdenen. Derfor greb en ”coalition of the willing”, bestående hovedsagligt af England og Frankrig, ind overfor vanvidet. Spørgsmålet er, om det ikke er på tide at gøre en ende på denne konflikt ved at lave et lignende angreb, som Osama Bin Laden blev udsat for, direkte imod Gadaffi selv? Hvis man kan fange Gadaffi i live, kan han stilles for Den Internationale Krigsforbryderdomstol i Haag og med rimelig sikkerhed dømmes for krigsforbrydelser eller forbrydelser mod menneskeheden.

Der er dog nogle problemer ved denne taktik. For det første er der ikke noget FN-mandat til at indsætte landtropper i Libyen, hvilket besværliggør processen, da Gadaffi ikke i alles øjne ses som en lige så stor skurk som Bin Laden. Dermed mangler der en legitimitet, som var tilstede under det ulovlige angreb på Bin Laden. Der kan også komme problemer med Kina og Rusland, som traditionen tro, ikke bryder sig om, at man blander sig i andre landes interne forhold, da det i sidste ende kan risikere at ramme dem selv. Der er også store interesser forbundet med Libyens store oliebesiddelser, som hovedsagligt England har benyttet sig af. Briterne har blandt andet udleveret hovedarkitekten bag Lockerbie-angrebet til Libyen som et tegn på den ”venskabelige” forbindelse mellem de to lande. Til gengæld fik briterne lettere adgang til olien.

Fordelene ved tage Gadaffi til fange er, at man udover den moralske pligt til at stille ham til regnskab for sine forbrydelser, får destabiliseret styret i Tripoli. Mange såkaldte eksperter har udtalt, at hvis Gadaffi bliver fjernet, vil hans styre formodentlig falde sammen af sig selv. Hvis hans styre kollapser, vil det være meget nemmere for oprørene at vinde over resterne af Gadaffis hær og dermed gøre et reelt forsøg på at sikre menneskerettighederne og demokratiet i Libyen.

Som liberal er der det en meget svær beslutning, om man skal tage en mand som Gadaffi til fange. Det er med liberale øjne forkert at angribe et suverænt land, men faktum er, at det ikke er et demokratis leder, vi eventuelt angriber – det er en ond diktator, som i mange år har undertrykt vores højt elskede frihedsrettigheder. Det er bestemt heller ikke liberalt at se til, mens mennesker bliver slagtet i massevis. Derfor bør Venstres Ungdom og Danmark tage endnu skarpere afstand fra det, der sker i Libyen og opfordre til, at Gadaffi tages til fange, så vi sikrer fredeligere tider i Libyen og får stillet en grusom diktator og terrorist til regnskab for sine forbrydelser.

Af Nicolai Fiil, medlem af VU’s Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg