En flad revision af universitetsloven

I al stilhed indgik regeringen og socialdemokratiet i en aftale om en revision af universitetsloven, som ikke kan siges at være revolutionerende på nogen måder. For det første har det været et utroligt stille forløb, hvor mange har forsøgt at få indflydelse, men meget lidt er sluppet ud. Derudover har revisionen næsten totalt overset den kritik, universitetsloven fik fra internationalt hold i 2009, hvor Terrence Karran fra Lincoln Universitet i Storbritannien, som har sammenlignet de europæiske landes frihedsgrader for universiteterne, udtalte, at Danmark skraber bunden, når det gælder de universitetsansattes frihed og rettigheder.

Historien starter tilbage i 2003, hvor den seneste revision fandt sted – her fik man ikke aftalt, hvornår den næste skulle foregå. I forbindelse med fusionsprocessen i 2006 aftalte man dog at vurdere, hvordan det gik på universiteterne med ytringsfriheden, forskningsfriheden og medarbejderindflydelsen under den nye universitetslov. Den vurdering fandt sted i 2009 og gav mildest talt et ret deprimerende syn på det danske universitetssystem.

Den uafhængige britiske universitetsekspert Brian Everett har i forbindelse med sine undersøgelser kunne konstatere at:

De danske universiteter skiller sig ud ved den manglende armslængde mellem stat og universiteter, samt en høj grad af topstyring, bl.a. kan rektor kan i det danske system sidde de akademiske råd helt overhørig, så meget magt er der ingen af rektorerne i de andre lande, der har.

Udover rektorernes udsædvanlige grad af magt har ministeren også meget magt. Især når det gælder universiteternes udviklingskontrakter med ministeriet, er der slet ikke nogen buffer imellem ministeriet og universitetsbestyrelserne, og det er efter Brian Everetts mening farligt for demokratiet, når universiteterne kommer så tæt på magthaverne.

Det var altså rigeligt at tage fat på i forbindelse med den revision, der fandt sted i foråret. Men resultatet blev mildest talt en stor skuffelse for dem der ønskede en større revision.

Selvom der nu er indført en ændring om, at medarbejderne skal have medindflydelse er det overlagt til rektorerne at bestemme hvor meget medindflydelse der skal finde sted. Alt taget i betragtning har revision altså været en stor skuffelse uden reelle store forandringer for forskernes frihed og for et mere frit universitetssystem med mere magt på ved den enkelte uddannelsesinstitution.