Grundlovstale

Hermed følger en grundlovstale afholdt på Ledreborg Slot den 5/6-2011. Det talte ord gælder.

Grundloven er som bekendt det fundament, vi har bygget vores frie samfund på, og det fundament, vi skal udbygge vores frie samfund, på. Grundloven danner rammerne for et dansk demokrati præget af frihed. Af fællesskab.  Og af personligt ansvar. Den repræsenterer de ideer om et frit og inkluderende demokrati, som vi alle nyder godt af i dagens Danmark. Og måske er det derfor, fordi vi alle sammen har det så trygt og godt, at nutidens politiske debat ikke præges af en grundlæggende diskussion om ideer og værdier. Den præges i stedet af uenigheder om afskaffelse af efterlønnen,  folkepension og  ,gud forbyde det, en forhøjelse af boligskatterne.

Og de her emner ER vigtige. Og Venstre ER det bærende parti for de rigtige løsninger for en fremtidssikring af Danmark. Men midt i debatten om økonomi og økonomisk vækst har vi liberale glemt det vigtigste af det vigtigste. Værdikampen. Kampen om ideerne og tidsånden. Kampen om kulturen og de ideer og værdier som Grundloven gav udtryk for: Et frit samfund og et frit folk med et stærkt personligt ansvar. For Ideer og værdier betyder noget. For uanset om de ytrer sig som ideologi eller tidsånd, bliver værdier til meningsdannelse og med tiden til politisk, økonomisk og lovmæssig praksis. Det er derfor aldeles ikke ligegyldigt, hvem der definerer, hvad der tales om, og hvordan der tales om det. Og her halter vi liberale.

Den tidligere Venstre-statsminister Anders Fogh Rasmussen, sagde det måske så rammende i en grundlovstale, dengang han endnu blot var formand for folketingets boligudvalg. Han sagde nemlig: Medens vi liberale har haft hænderne fulde med økonomisk genopretning på Christiansborg, har vi overladt værdikampen til socialisterne. Og han har helt ret.

 For rækker succes i den økonomiske politik til at lave dybdegående forandringer i samfundet så vi får et mere liberalt Danmark? Mit svar er nej. Hvis vi virkelig vil udvikle Danmark til et mere frit samfund må vi grave et spadestik dybere. Vi må lade den økonomiske genopretning følge af en værdimæssig fornyelse. De langsigtede påvirkninger af samfundet udgår nemlig ikke fra det økonomiske liv. De udgår fra de herskende værdier.

Og netop dem, altså de herskende værdier, har vi liberale, har Venstre, ikke præget godt nok.

 Se blot hvordan socialistiske autonome får lov at tilsidesætte grundlovens vigtigste paragraf, nemlig paragraf 73 om den private ejendomsret, og uden politiets indgriben besætter søminen på Christianshavn. Blot fordi de har lyst. De autonome  mente, at de havde ret til ejendommen nu når ejeren øjensynligt ikke benyttede den.

Eller se på udviklingen i folk på overførselsindkomst. I gamle dage sneg man sig langs panelerne hvis man skulle fornedres til at bede om fattighjælp. I dag bliver der gudhjælpemig skrevet bøger om, hvordan man lettest malker systemet bedst og mest effektivt. Og aldrig har så mange mennesker været forsøget af det offentlige.

 Alle vegne forsøger folk at snige sig uden om deres eget ansvar: Det er lige pludselig samfundets skyld, hvis man bliver for tyk af sine spisevaner – så vi må hellere beskatte fed mad. Det er lige pludselig samfundets skyld, hvis ens børn ikke kan sidde stille i skolen – så må vi hellere skælde ud på dansklæreren. Og det er lige pludselig samfundets skyld, at vi unge ikke har noget sted at være – så vi må hellere besætte en anden mands private ejendom og rasere den. Det personlige ansvar er pist borte!

I bussen på vej til arbejde overhørte jeg forleden en samtale mellem to unge mennesker på min egen alder. I starten var jeg chokeret men efter at have tænkt over, hvad der egentlig blev sagt, indkapsler det desværre den moderne holdning ganske rammende:

De talte om uddannelse og fremtidsmuligheder, og pludselig udbryder den ene om buschaufføren: Jeg er ligeglad hvad jeg bliver til, bare jeg ikke får et taberjob som ham der – så vil jeg hellere på kontanthjælp. Det handler ikke længere om, at skabe sig en platform for at forsørge sig selv og sin familie. Nej nu vil man hellere prøve at blive stjerne i Paradise Hotel eller De unge mødre, og hvis det glipper så går det jo nok: Staten skal nok tage sig af dig.

Og så kan det godt være at Venstre afskaffer efterlønnen og sænker selskabsskatten. Men hvis vi ikke ænder den mentalitet, at det hele bare er samfundets, statens, ansvar, ja så kommer Danmark ingen vegne. Så fortsætter vi bare rutsjeturen nedad.

Men som eksemplet med de to unge i bussen med alt tydelighed viser,  så ligger tidsånden under for den mærkværdige socialdemokratiske logik, at selv de mindste personlige problemer er et anliggende for den altomsiggribende velfærdsstat. Vi bliver nærmest opdraget til at fralægge os ansvar og følge ad kollektivismens og socialdemokratismens vej. En vej hvor ingen tør tage ansvar for deres eget liv. En vej hvor de forfærdelige værdier lynhurtigt forplanter sig til forkerte politiske og økonomiske beslutninger. Men vi har prøvet den vej. Den har været fulgt. Til vejs ende endda. Og resultater har været rystende . Spørg i Grækenland. Spørg i Spanien. Og hør svarene fra de samfund hvor de socialistiske værdier om ansvarsfralæggelse stod så stærk, at selv en finanskrises økonomiske realitet ikke gjorde de rigtige beslutninger mulige. Så langt er vi heldigvis ikke i Danmark. Endnu.  

Men tiden er inde. Tiden er inde til at sætte den ægte værdikamp ind. En værdikamp, der formulerer sig direkte. En egentlig kamp, imod lallen og ligegyldighed. Imod træghed og tabermentalitet. En kamp for frihed og folkestyre, og for privat ejendomsret og personligt ansvar. Vi skal sætte det personlige ansvar i højsædet. Vi må fastslå at liberale værdier er vigtigere end socialistiske velfærdsydelser. Vi må med andre ord, ære ånden i den danske grundlov.

Og her skal Venstre gå forrest. I Venstre må vi forstå, at ønsker vi at overtage det egentlige ansvar for fremtidens Danmark, så er kampen om tidsånden – at få folk til at droppe janteloven, at få folk til at tage ansvar for deres eget liv, at få os unge til at hylde iværksættere og entreprenører frem for reality-stjerner– mindst lige så central en opgave, som blot det at bestyre forretningen Danmark uden at gå i finansielt minus. Vi må ikke gemme den her debat. Den skal frem i frontlinjen. Helt frem på linje med efterløn og folkepension. Elles kan vores sejre på kort sigt, hurtigt blive afløst af dystre udsigter om et Danmark bestående af en flok sociale klietner der fuldstændig har tilsidesat Grundlovens idealer om personlig frihed og personligt ansvar. Venstre skal, som den bedste amerikanske præsident igennem tiderne, Ronald Reagan så smukt sagde, ikke blot være ekkoet, vi skal være stemmen der sparker debatten i gang.

Lad det være min opfordring herfra i dag.

God grundlovsdag til jer alle.