Sommertema om liberale tænkere: John Stuart Mill

Hen over sommeren vil vu.dk sætte fokus på liberalismens forfædre, økonomiske forbilleder og fortalere for forskellige retninger inden for liberal tænkning. Hver torsdag vil vi lancere en ny artikel med en af de markante personligheder inden fro liberalismen. Her er tale om kortfattede præsentationer af store personligheders værk, og artiklerne kan sagtens læses hver for sig. Femte artikel i serien omhandler John Stuart Mill.

John Stuart Mill (1806-1873) var en britisk filosof og økonom, som var meget inspireret af den liberalisme, der prægede England og Skotland fra Locke og frem til Mills egen levetid. I dette vil vi fokusere på Mill som filosof og ikke økonom. Han var meget inspireret af Benthams moralfilosofi omkring utilitarismen. Mill er rettighedsliberalist, og har brugt meget tid på at definere grænsen for, hvad en stat må blande sig i.

I bogen On Liberty (1859) beskriver Mill netop grænsen for dem magt, et samfund legitimt kan udøve over individet. Et argument som Mill har arbejdet med, mere end nogen anden liberal filosof, er princippet om ”skade” – Mill fremfører det berømte udtryk om, at mennesket skal have frihed til at gøre, som det har lyst til, så længe det ikke skader andre. Et samfund skal således ikke forhindre et individ i at gøre skade på sig selv, men udelukkende sikre, at mennesket ikke griber ind i hinandens frihed gennem ”skade”. Den frihed, Mill omtaler, er ligesom hos John Locke, det vi kender som negative frihedsrettigheder.

Mill så ikke fornærmelse som at skade andre, og han var stor fortaler for næsten total ytringsfrihed. Mill ønskede kun at begrænse ytringsfriheden, hvis den lod til direkte skade. F.eks. ville Mill ikke forsvare trusler om vold eller at provokere en vred folkemængde. Når Mill var så stor en fortaler for ytringsfriheden lå argumentationen i, at selv ”forkerte holdninger” skulle frem i lyset. Dette mener han ud fra, at hvis et samfund/en stat/en gruppe mennesker ikke udfordres på deres principper og argumentation, vil de glemme hvorfor, de overhovedet har disse principper, og modstand kan derved føre til fornyet bekræftelse eller positiv forandring. Holdninger skal således frem i lyset, da Mill mener, at man aldrig kan være sikker på, at en fortiet holdning ikke indeholder en portion af sandheden.

I dag er Mill mest kendt for sin moralfilosofi, fremsat i værket Utilitarianism (1861), hvor han modificerer Benthams synspunkter. Mill arbejder videre ud fra teorien om, at for at skabe størst mulig lykke for det størst mulige antal mennesker, skal man maksimere nytte og lyst. Dog tilhører Mill den gruppe, der kritiserede Bentham for sine rene hedonistiske utilitarisme. Mill mener ikke, at man på en simpel måde kan måle mængden af lyst, lykke og nytte, hvorfor han fremfører en ny form for utilitarisme – Præferentialistisk utilitarisme. Præferentialismen mener at målestokken for velfærd må være, at mennesket får opfyldt sine personlige mål. I modsætning til hedonismen, der meget konkret kigger på, hvor meget nytte hver enkelt handling fører med sig, kigger præferentialismen altså på realiseringen af drømme og mål. Hvor Bentham fokuserer på den mængde lykke, mennesket oplever, siger Mill at lykke kan være mange ting – f.eks. også intellektuel nydelse, hvor man løbende kan realiserer sine mål uden nødvendigvis at være tilfreds – Mill påstår f.eks., at det er bedre at være en utilfreds Sokrates, end et tilfreds fjols.

Mill gik ind for det frie marked og en fri økonomi, hvor der så vidt muligt er fri pris- og løndannelse, men han mente dog, at samfundet skulle tage hensyn til de svageste. Mill var også en tidlig fortaler for kvindernes frigørelse, da han så undertrykkelsen af kvinder som et levn fra fortiden.

Denne artikel er udarbejdet af Mikael Milhøj og Nanna Østergaard som en del af deltagermaterialet til den Internationale Skole i Liberalisme, under VU’s Forårskursus 2011. Hvis du interesserer dig for ideologiske debatter, tilbud m.m., kan du med fordel tilmelde dig VU’s politikgruppe for Kultur, Ideologi og Religion ved at sende en mail til nrt@vu.dk – det er helt uforpligtende!