Til døden jer skiller – bogstaveligt talt!

Når det kommer til liberale frihedsrettigheder er Malta et forfærdeligt, men interessant eksempel. Det er desværre kun de færreste, der kender til situationen på den lille ø syd for Sicilien. Malta blev medlem af EU i 2004 efter en folkeafstemning, hvor 53,6 % af befolkningen stemte ja tak, og i 2008 indførte Malta euroen som møntfod. Malta er dog langt fra på lige fod med de fleste EU-lande, når det kommer til basale friheder inden for privatlivets fred.

Svært at være homoseksuel

Malta er et af de lande i Europa, hvor der er absolut mindst tolerance over for homoseksuelle. Først i 1973 blev det lovligt at have seksuel omgang med personer af samme køn, men man kan fortsat ikke registreres i partnerskaber eller giftes og på den måde leve efter samme vilkår, rettigheder og juridiske fordele som heteroseksuelle par. Flere turistguides anbefaler homoseksuelle besøgende på Malta om at skjule deres seksualitet i det offentlige rum. Malta har dog en antidiskriminationslov, som slår fast, at man ikke må diskriminere homoseksuelle, men særligt på uddannelsesinstitutioner er der langt fra denne lov til virkelighed.

Nej til abort

Malta er et af de absolut mest konservative lande, når det kommer til abort. Abort er forbudt i alle tilfælde på Malta. Enhver, der udfører en abort – eller en kvinde, der udfører en på sig selv eller giver sit samtykke til procedure – kan blive fængslet mellem 18 måneder og tre år. En læge, kirurg, fødselslæge eller apoteker, der udfører en abort står over for en fængselsdom på mellem 18 måneder og fire år, samt et livslangt forbud fra at udøve sit erhverv.

Skilsmisser er ulovlige

Over 93 % af landets befolkning er romersk katolske, hvilket også er landets statsreligion, selvom der er religionsfrihed. Staten blander sig dog på flere måder i kirkens anliggende, og det er f.eks. ulovligt for Maltas 400.000 indbyggere at blive skilt. Det eneste land i verden, udover Malta, hvor skilsmisse er ulovligt er Filippinerne – altså udover Vatikanet. På Malta tager man altså udtrykket ”til døden jer skiller” meget bogstaveligt.

Og så alligevel er der måske forandring på vej: I lørdags, d- 28. maj 2011, blev der afholdt en folkeafstemningen på øen, hvor befolkningens cirka 306.000 stemmeberettigede skulle tage stilling til, hvorvidt parlamentet burde lave en ny lov på området, således at man kunne blive skilt efter fire års separation. Afstemningen var ikke bindende, hvilket vil sige, at republikkens politikere ikke er pålagt at følge afstemningens resultat. Trods politikernes manglende indblanding i debatten op til afstemningen var valgdeltagelsen omkring 72 %, og resultatet blev tæt, men dog et ”ja” til at indføre en ny lov, der muliggør skilsmisse efter fire års separation. Maltas premierminister Lawrence Gonzi er utilfreds med resultatet, men mener dog, at man bør ændre loven og respektere flertallets ønsker.

Til kamp for et liberalt Malta

Venstres Ungdom er medlem af paraplyorganisationen LYMEC, som huser liberale og socialliberale ungdomspartier i Europa. LYMEC arbejder hver dag for at udbrede de liberale frihedsrettigheder, og udsendte denne pressemeddelelse ifm. Matlas afstemning om skilsmisser:

Reacting to the news that 52 per cent of the votes in Sunday’s referendum were in favour of allowing divorce in Malta, LYMEC President Alexander Plahr comments:

“Up until now Malta is one of only three countries in the world –together with the Vatican and the Philippines- that do not allow divorce. This is an utterly inacceptable situation for an EU member state. Malta should have never been allowed to join the Union with these kinds of laws still in place. All the more we therefore applaud the decision of Maltese voters yesterday to finally allow divorce on the island nation.”

“LYMEC now calls on the Maltese government under Conservative Prime Minister Lawrence Gonzi to start the process of changing the respective laws as soon as possible, respecting the wishes of his citizens.”

“Malta has to finally arrive in the 21st century: The much to close relationship between state and church is in the process of being divorced! Individual liberty has achieved an important victory this weekend, but Malta still has to come a long way. The next issues that need to be talked about are how the country deals with abortion and whether all people are allowed to live their sexuality without the state interfering” Plahr ends.

Hvis du er liberal og interesseret i internationalt arbejde, kan du kontakte formanden for Internationalt Udvalg, Nanna Østergaard, på nanna@vu.dk eller 28188619. Er du interesseret i politik om enten EU, sundhed, ligestilling, retspolitik eller andet, bør du læse mere om VU’s uforpligtende og tilbudsrige politikgrupper – du finder mere info under fanebladet ”OM VU”, vælg dernæst ”UDVALG” og til sidst vælges ”POLITISK UDVALG”. God fornøjelse!