Du kan godt selv: Nydanskere kan også godt selv

Integration af indvandrere har over en årrække været et emne, der har fyldt relativt meget i den offentlige debat. Set udefra kan integrationens placering som et afgørende politisk emne virke overraskende, da integration i princippet burde være helt enkelt. Venstres Ungdoms holdning til emnet er ligeledes ukompliceret: Når en nydansker kan forsørge sig selv, taler dansk og overholder landets love og regler, er han/hun godt integreret.

Når integration alligevel har vist sig at være svært i rigtig mange tilfælde, og følgelig skaber problemer med arbejdsløshed, kriminalitet og parallelsamfund, er der typisk mange forskellige årsager hertil. I denne artikel vil jeg se bort fra de individuelle psykologiske årsager til dårlig integration af nydanskere, og i stedet fokusere på de politiske og økonomiske forklaringer. Ud fra et liberalt synspunkt er der primært 3 forhold i det danske samfund, der kan udgøre meget store udfordringer for integration af indvandrere: Overførselsindkomster, skattetrykket og det ufleksible arbejdsmarked.

Over halvdelen af den danske befolkning lever på overførselsindkomst, hvilket betyder at den arbejdende del udgør et mindretal. Den nemme adgang til høje overførselsindkomster medfører, at flere og flere mister motivationen – eller muligheden – for at finde et almindeligt arbejde. Hvorfor bruge tid og kræfter på at søge arbejde, når staten betaler dig for at gå ledig? Denne udfordring gælder naturligvis for både etniske danskere og indvandrere. For indvandrere er det dog særligt problematisk med de mange og høje overførselsindkomster, da integrationen først og fremmest sker ude på de enkelte arbejdspladser. Uden arbejde (eller uddannelse) er det altså svært at integrere sig, både i forhold til kravet om selvforsørgelse og målet om aktiv deltagelse i samfundet.

Den anden store udfordring – i form af verdens højeste skattetryk – har flere negative konsekvenser for nydanskere. Det er en udbredt myte, at topskatten kun rammer de rigeste i samfundet, men dette er direkte forkert. Når staten brandbeskatter høje indtægter medfører det uundgåeligt, at mange jobs, der ellers ville være efterspørgsel efter, ikke bliver oprettet. Det drejer sig primært om servicerelaterede jobs i den private sektor, fx håndværkerarbejde, børnepasning og rengøring. Den høje topskat og den deraf lavere disponible indkomst medfører, at det bedre kan betale sig for private at udføre denne type opgaver selv, frem for at ansætte eksempelvis nydanskere til at gøre arbejdet. På denne måde bremser topskatten ligeledes væksten i samfundet.

Den tredje udfordring er det ufleksible danske arbejdsmarked. På trods af, at vores arbejdsmarkedsmodel bærer navnet ”flexicurity”-modellen (fleksibilitet og sikkerhed), er kravet om lønninger alt andet end fleksibelt. Mindstelønnen, som er blevet vedtaget af arbejdsmarkedets parter, betyder, at det i mange brancher er ulovligt at ansætte personer for under 105 kr. i timen. Det vil sige, at alle de nydanskere, hvis’ arbejdskraft måske kun er 90 kr. i timen værd pga. manglende uddannelse eller danskkundskaber, ikke kan få arbejde. I stedet må de leve af overførselsindkomster og derved blive mere isolerede i det samfund, de ellers ønsker at integrere sig i.

Samlet set er det største problem med velfærdsstaten, at den skaber ofre. Velfærdsstaten skaber en unaturligt stor gruppe af ”svage” nydanskere, som behøver hjælp fra staten. Denne gruppe består af de mennesker, der igennem det høje skattetryk, overførselsindkomsterne og/eller mindstelønnen holdes ude af arbejdsmarkedet. Det er ligeledes denne gruppe, som vil kunne få arbejde og integrere sig, såfremt velfærdsstaten reduceres. I Venstres Ungdom tror vi på, at langt de fleste nydanskere sagtens kan klare sig selv, hvis staten giver plads til det. Derfor burde integrationspolitikken i dag dreje sig om, hvordan vi får sænket skatten og reduceret overførselsindkomsterne, frem for at handle om burkaer og pointsystemer.

Denne artikel er inspireret af sidste kapitel i ”Taberfabrikken” af Ole Birk Olesen (2007)