EU – En økonomisk ”regering”?

Den økonomiske krise lader til ingen ende at have. Det står stadig trængt til med euroen, hvor Angela Merkel og Nicolas Sarkozy mødtes den 16. aug for at drøfte, hvordan man kommer ud af krisen og får euroen sikkert i land. Man kan ikke komme udenom, at euroen har været et forhastet projekt. Tidligere Venstre formand, Christopher Henningsen, har i en samtale med undertegnede fortalt, at man i 80´erne og 90´erne hastede euro projektet lidt for hurtigt igennem for at sikre sig, at projektet blev til noget. Man kan sige, at det er som at bygge taget, før man bygger resten af huset. Der er ikke et ordenligt fundament.

Der er en tendens i EU, at det går fremad med den øgede integration, når EU oplever kriser. Den nuværende krise, som har varet et par år grundet landene i syd, kan man nemt kalde en af de større. Hvis euro projektet kollapser, så kollapser hele projektet. Da det EU projektet nu både er bundet økonomisk såvel som politisk.

Det foreslag som Angela Merkel og Nicolas Sarkozy er kommet med indeholder nogle kraftige ændringer inden for ØMU samarbejdet. Først og fremmest kommer det til at gælde for de lande, som er i ØMU fase 3.  Først og fremmest bygger forslaget på en forfatningsændring af Lissabon traktaten som går ud på, at der skal skabes en form for økonomisk regering, hvor man ønsker, at præsidenten for EU, Hermann Van Rompouy, skal være formand. Dette udvalg skal ydermere bestå af samtlige statsoverhoveder. Dette udvalg skal mødes to gange om året. Dette forslag er et alternativ på tidligere spekulationer om udstedelse af eurobonds, men hverken Tyskland eller Frankrig vil stå til ansvar for en sådan aftale, da man reelt set ikke har indflydelse på dem. I forslaget ligger der også, at de 17 lande i eurosamarbejdet skal ændre på deres forfatninger således, at der er krav på afbalancerede budgetter. Ud over det, kom de med et forslag om, at der skal være en skat på finansielle transaktioner for blandt andet at undgå short selling, dog lader det til, at sidstnævnte ikke nærer særlig stor opbakning blandt de øvrige medlemslande. Det lader til, at man i udgangspunktet ønsker, at der sker en større koordinering af eurozones økonomier for at man dermed kan undgå fremtidige gældskriser.

Venstre støtter en ny økonomisk euro-regering og kalder det ”godt, logisk og naturligt” skridt, at Frankrig og Tyskland foreslår en fælles ”økonomisk” regering i eurozonen. Ifølge Jens Rohde(MEP, V), ser han dette foreslag som værende kritisk nødvendigt, da ifølge ham ”...når landene ikke overholder aftalerne, men prøver at eksportere deres problemer, så er der behov for at stramme op. Vi har brug for den mest snævre økonomiske union, vi kan få op at stå”. Ud over det, så foreslår han ligeledes, at Europaparlamentet vælger kommissionens formand, og ikke statsoverhovederne i EU landende, da det ifølge ham gør, at formanden ikke er stærk nok til at gennemtvinge vedtagne beslutninger, da han er afhængig af staternes goodwill. Sidste forslag anses som værende en forøgelse af nærdemokratiet, da MEP´erne er direkte valgt af folket, og hvis man ønsker en øget demokratisering af EU´s institutioner, skal det blandt andet ske via øget beføjelser til Parlamentet.

Hvad betyder Angela Merkel og Nicolas Sarkozys forslag, hvis det bliver realiseret? I det korte løb, vil det umiddelbart ikke betyde det store for Danmark, da vi står uden for ØMU fase 3 samarbejdet, dog kan det på længere sigt skabe vanskeligheder for Danmark, hvad angår den politiske indflydelse i EU. At de 17 eurozone lande mødes to gange om året sammen med EU præsidenten, ud over de fire årlige rådsmøder, vil gøre, at det europæiske samarbejde i højere grad vil foregå i to hastigheder – et hold A og et hold B. Det kan medføre, at Danmark på længere sigt mister politisk indflydelse grundet manglende deltagelse i det økonomiske samarbejde. Dog er udsigterne til en deltagelse i ØMU’ens fase 3 ikke gunstige for tiden, og så længe gældkrisen kradser, og er en risiko for et økonomisk kollaps, er argumenterne for en deltagelse yderst svage. Jens Rohde ser dog det ikke som værende af nævneværdig betydning, dog skal der ifølge ham ikke stemmes om en deltagelse i eurosamarbejdet før der er ro om euroen. Det giver ikke nogen mening, at man skal tage en beslutning om en euro deltagelse på nuværende tidspunkt, da man ikke ved, hvad de fremtidige krav der vil være. Det er først noget man kan tage stilling til, når gældskrisen er ovre.