Finansloven 2012: Hverken ansvarlig eller god

Søndag kunne en stolt rød regering samt Enhedslisten fremlægge sin nye finanslov. Økonomi- og udenrigsminister Margrethe Vestager udtalte efter fremlæggelsen af finansloven, at ”aftalen er så ansvarlig, som den skal være, men på indholdssiden er det samtidig en super god finanslov.” Jeg er dog dybt uenig med fru Vestager. Aftalen er langt fra ansvarlig, og indholdet er ikke værdigt til betegnelsen ”god.”

Hvis du ikke er overbevist om, at jeg har ret, så overvej følgende:

Er det ansvarligt at øge statens underskud med 10 mia., så vi nu er oppe på 95 mia.?

Er det ansvarligt at afholde flere mennesker fra en privat sundhedsforsikring, så ventetiderne i det offentlige sundhedssystem blive endnu længere?

Er det ansvarligt at bruge 175 mio. på 5 teatre, når staten står med et kæmpe underskud?

Jeg håber, du er kommet frem til den konklusion, at store dele af den nye finanslov langt fra er ansvarlige.

Men det er ikke kun ansvarligheden, den er gal med, for der er langt vigtigere ting at tage højde for end de offentlige finanser. Regeringens nye finanslov begrænser i høj grad befolkningens personlige frihed, og det ser jeg som langt mere problematisk end et underskud i statens pengekasse. Grunden til, at jeg gør det, er ganske enkel. Regeringen sender med sine mange frihedsbegrænsende tiltag et signal om, at de ved bedre end befolkningen. Det er i mine øjne dybt bekymrende, at Danmarks ledelse ikke lader befolkningen træffe beslutninger selv, men derimod fratager den ethvert ansvar.

Regeringen har sammen med Enhedslisten bl.a. truffet den beslutning, at vi ikke længere må ryge eller spise usunde fødevarer. For at forhindre folk i at gøre dette hæver man afgifterne for i alt 635 mio. kr. Det kan dog diskuteres, hvorvidt statskassen reelt vil blive forøget med 600 mio., idet det ikke er helt urealistisk at antage, at især folk i Jylland vil køre til Tyskland for at købe deres cigaretter, alkohol og chokoladebarer. De 635 mio. kan altså ende med blot at blive endnu en udhuling af de offentlige budgetter.

Andre beløb, vi kan stille spørgsmålstegn ved, er de 625 mio., som skal skaffes gennem ændringer i skattereglerne for multinationale selskaber. Spørgsmålstegnet står ud for to ting. For det første, hvorvidt det reelt bliver muligt at lukke alle smuthullerne. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at selskaberne sætter mange kræfter ind på at finde selv de mindste huller. For det andet risikerer vi, at nogle af selskaberne siger farvel til Danmark, når de bliver tvunget til at betale højere skatter. Dermed får statskassen altså ikke de forventede indtægter på 625 mio. ind.

En del af aftalen er også at hæve afgifterne på forurening med 500%. Det kan i sig selv være fint nok at begrænse forurening, men prisen er i dette tilfælde voldsomt høj. I gennemsnit kommer det til at koste 300 kr. pr. husstand. En lille udgift for mange, men desværre ikke for folk i yderområderne. Her kommer el og fjernvarme til at koste mellem 750 og 1000 kr. mere om året. Der er altså ikke tale om en afgift, som gør det meget mere attraktivt at bo i udkantsområderne. Tværtimod!

Det mest komiske indslag i finansloven må dog være oprettelsen af en task force til bekæmpelse af ”banditter i habitter.” Der skulle efter sigende være tale om de onde finansmænd, der var skyld i finanskrisen. Det bliver interessant at se, om omtalte task force vil tage turen til USA for at kulegrave det amerikanske boligmarked. En ting er i hvert fald sikkert. Det bliver meget svært at finde danske ”banditter i habitter”, som er skyld i krisen. Regeringen har vist ikke helt opdaget, at der er tale om en global krise – ikke en dansk.

Konklusionen på finansloven 2012 må altså være, at der hverken er tale om ansvarlighed eller gode tiltag. Derimod er der tale om underholdende læsning, der dog kan virke en smule foruroligende, når man tager i betragtning, at indholdet rent faktisk bliver til virkelighed.