Venstres Ungdom er imod ACTA

Venstres Ungdom går ikke ind for ACTA. Ideen bag ACTA er at skabe en global organisation, der skal have til hensigt at sikre patenter, kopirettigheder, ophavsrettigheder m.m. ACTA som organisation skal sidestilles med kendte organisationer såsom WTO og FN. Det sidste bolværk mod, at ACTA kan blive vedtaget i Europa, er EU-Parlamentet, da de først skal tage stilling i juni måned. Desværre har 20 lande (Danmark er et af dem) allerede godkendt aftalen – bag befolkningens ryg. Ideen bag ACTA blev fostret af Japan og USA i 2006. Siden er flere og flere lande rundt om i verden hoppet med på vognen og bakker aftalen op.

Der er adskillige grunde til at være kritisk overfor ACTA. Siden 2006 har man arbejdet på aftalen, alt imens offentligheden er blevet holdt udenfor. Offentligheden fik blot sparsommelige informationer, da der blev lækket få informationer til bl.a. WikiLeaks. Selv med offentlighedens stigende opmærksomhed omkring ACTA, er det stadig meget småt med, hvad regeringer rundt i verden ønsker at melde ud omkring aftalen. Forhandlingerne foregår således stadig bag lukkede døre. Det er dybt kritisabelt, at offentligheden ikke kan få indflydelse på ACTA, da den om noget, vil få indflydelse på den enkelte brugers færden på internettet. At regeringen på hele befolkningens vegne underskrev aftalen, kan være grundlovsstridigt, eftersom ACTA lægger op til, at der kan iværksættes massiv overvågning af den enkelte borger.

Kritikken af ACTA lyder på den baggrund, at aftalen vil være i direkte modstrid med fundamentale civile og digitale rettigheder, ytringsfrihed og ”community” friheden. Alle internetbrugere vil automatisk blive gjort til kriminelle, da vi alle på den ene eller anden måde bryder ophavsrettighederne. Det kan f.eks. ske ved, at man sender en video fra en fest til sin kammerat, hvori man kan høre en kendt sangers musik. Vores internetudbydere vil ligeledes stå til ansvar for vores brug af nettet, da de ifølge ACTA vil være juridisk ansvarlige for vores brug af Internettet. De vil blive påkrævet, at de udfører en intensiv overvågning af deres kunder. Bryder en af kunderne ACTA’s regler, vil kunden kunne se frem til en bøde, at miste sit internetadgang eller i yderste konsekvens at komme i fængsel.

Aftalen betyder, at de lande, som har underskrevet ACTA, uden hverken varsel eller retssag kan kræve, at internetudbydere lukker blogs eller hjemmesider, hvis copyrightloven bliver brudt. Det kan ifølge fagfolk få store konsekvenser, blandt andet fordi det gør det muligt for virksomheder at indsamle personfølsomme data om internetbrugere uden om domstolene.

ACTA er desværre eksemplet på en god idé, der fuldstændig er blevet misbrugt. Ideen om udvidet beskyttelse af patent- og ophavsrettigheder er fornuftig. For hvordan kan man egentlig være imod beskyttelsen af nye patent- og ophavsrettigheder? Men når beskyttelsens implementering indebærer brud med fundamentale rettigheder, er sagen naturligvis en anden. En ting står i hvert fald klart: befolkningens tillid til systemet er blevet fuldstændig misbrugt!