Læserbrev om Helles besøg i USA

Følgende læserbrev er skrevet af Emma og sendt til JP

 

Under Helle Thornings besøg hos USA’s præsident Obama i Det Hvide Hus blev hun rost for hendes arbejde i de første 5 måneder.

Hvilket arbejde? Det håber jeg, at den almindelige dansker spørger sig selv om. Hvad med beskyttelsen af efterlønnen, som hun lovede hendes vælgere? Og indførelsen af en millionærskat, så de rige kunne betale mere til samfundet? Eller betalingsringen til at finansiere billigere og bedre kollektiv trafik. Intet har hun udrettet, og man fristes til at sige: Godt det samme. Men det vidner om, at det eneste hun ville, var at låne nøglen til statsministerkontoret, så hun kunne optræde på de bonede EU-gulve.

Obamas udtalelse er bedømt af USA-eksperter til at være en høflighedsfrase, hvilket måske er på sin plads. Mit håb er så udelukkende, at den almindelige dansker ikke følger Obamas princip og stemmer af høflighed – eller medlidenhed – ved næste valg. Som for Danmarks skyld, forhåbentligt snart kommer.