Hvor skal EU hen?

Altinget.dk havde bedt Venstres Ungdoms landsformand, Morten Dahlin, svare på spørgsmålet: Med unge øjne – Hvor skal EU så hen?

Utilstrækkeligheden til at træffe de nødvendige økonomiske beslutninger i lande som Grækenland og Italien har kastet EU ud i en dyb økonomisk gældskrise. Massivt offentligt overforbrug og manglende reformer har sat de europæiske statsbudgetter under pres og har tvunget EU i knæ. Det er derfor bydende nødvendigt, at EU’s medlemslande forstår vigtigheden af at sætte tæring efter næring. Ellers kan vi godt vinke farvel til en europæisk fremtid præget af fred, frihed og velstand.

EU skal derfor fokusere på tre ting i fremtiden:

Økonomisk stabilitet

I alt for mange år har EU desværre været med til at blåstemple socialistiske kasinoøkonomier som Italien og Grækenland. Euroen har i adskillige år været med til at blåstemple den uansvarlige politik i de sydeuropæiske lande og har skabt forhindringer for, at markedet har kunnet sanktionere mod uansvarlige politikere og deres beslutninger. Derfor er vi nået dertil, hvor vi er i dag, selv om det naturligvis havde været at foretrække, at markederne selv havde fået frihed til,at skabe en incitamentsstruktur for sunde offentlige finanser.

Derfor – og kun derfor – er den europæiske finanspagt fornuftig. At nægte kroniske overforbrugere som Francois Hollande og Helle Thorning-Schmidt at gældsætte de fremtidige generationer er et vigtigt træk for at fremtidssikre Europas økonomi.

EU skal derfor fortsætte den hårde kurs overfor forbrugslystne politikere, og vi skal for alt i verden ikke give efter for den nye franske præsidents krav om videre rammer for offentligt overforbrug. En sådan eftergivenhed vil blive set som manglende politisk vilje til at udvise rettidig omhu og budgetdisciplin. Som en (forholdsvis) lille  åben økonomi kan EU simpelthen ikke tåle at blive stemplet som et risikabelt sted at investere. Det vil både koste vækst og jobs.

Der er brug for sikkerhed og stabilitet i den europæiske økonomi, hvis vi fortsat ønsker at være en vinderregion.

Vækst og arbejdspladser

Men en stigende europæisk ungdomsarbejdsløshed står EU overfor en række svære år. Får vi ikke skabt vækst og nye arbejdspladser, risikerer vi at tabe en hele generation på gulvet. Derfor skal EU i fremtiden skabe de bedst mulige betingelser for, at medlemslandene kan skabe vækst og nye europæiske arbejdspladser.

Desværre har den europæiske venstrefløj haft succes med at italesætte deres fremrykkede offentlige investeringer som den eneste måde at skabe vækst og arbejdspladser på. Intet kunne være mere forkert. Derfor skal EU ikke kaste sig ud i dyre vækst- og forbrugsplaner, men i stedet arbejde intensivt på at udvide og bygge videre på det indre marked. Får vi fjernet de resterende nationale forhindringer for kapitalens, arbejdskraftens og varernes frie bevægelighed, er vi nået et godt stykke i at skabe de optimale betingelser for erhvervslivets skabelse af arbejdspladser og vækst.

Desuden skal alle planer om at indføre skadelige Tobin-skatter droppes. Gang på gang på gang har diverse rapporter bevist, at en skat på finansielle transaktioner skader væksten og skipper arbejdspladser ud af Europa – altså lige præcis, hvad vi IKKE har brug for.

Frihed og frihandel

Den oprindelige tanke om fred og frihandel er desværre ikke det, der kendetegner det  europæiske samarbejde i dag. Kontorer og administration i to byer, frihandelstanken under pres  gennem massive subsidier til de europæiske landbrug og protektionisme gennem importkvoter og straftold. Protektionismen er til skade for de europæiske forbrugere og kuntil fordel for ineffektive producenter, og i sidste ende er det en hæmsko mod vækst og velstand i EU-landene. Især EU’s protektionistiske handelspolitik er skadelig. Denne fastholder 3. verdenslande i fattigdom og belønner kun dårligt drevne europæiske landbrug. Derfor skal EU fjerne toldmurene uden om unionen, så vi kan tage et stort skridt mod mere frihandel – til gavn for både EU og den resterende verden.

Indlægget er blevet bragt på altinget.dk