Lad danskerne bestemme selv

For nylig sad jeg i s-toget og kiggede lidt ud af vinduet, lidt på de forskellige mennesker i toget og så lidt på infoskærmen, hvor en video spillede. Videoen viste en masse forskellige danske “vartegn.”

En pakke lurpak, høreapparater, fisk, en mark, en kold Tuborg og så videre – og på en eller anden måde kunne jeg ikke lade være med at føle, at netop dét illustrerede alle de bedste ting, Danmark er i stand til at tilbyde. At alt det illustrerede min kultur.

Alle disse ting er ikke noget, staten har frembragt. Staten har ikke patent på at definere, hvad der skaber min idé om, hvad Danmark står for.

Derfor overrasker det mig stadig, at vi har en offentlig instans, Kulturministeriet, hvis hovedformål er at støtte og udvikle, hvad der ifølge ministeriet skaber en dansk kultur til fordel for “almenvellet.” Igennem dette ministerium støtter staten udvalgte kunstnere, projekter, teatre, musikgrupper mm.

Men hvordan ved staten egentlig, hvad den “rigtige” kunst, det rigtige musik og det rigtige teater er? Er dette ikke netop defineret af, hvad der appellerer mest til de danske kulturforbrugeres smag?

Det kongelige teater modtager i dag over 500 mio. kr. om året, mens under 4 % af den danske befolkning tager faktisk i Det Kongelige Teater årligt. Hvorfor har vi ikke selv lov til at definere, hvad vi mener er kunst? Hvad vi mener er værd at støtte, bevare og skabe?

Det skal vi have, og derfor bør Kulturministeriet nedlægges. Det kan ikke være rigtigt, at der er nogle bestemte mennesker, som kan sætte sig ned og definere, hvad kultur er. Kultur er relativt alt efter øjnene der ser, og derfor burde det også være danskerne selv, der besluttede, hvad netop de synes er bevaringsværdig kultur.