Er Danmark ved at blive liberalt?

Denne reportage er skrevet af Eva Van de Looij.

Mandag den 20. august var vi så heldige at få besøg af den liberale MF’er Michael Aastrup. Michael starter med at fortælle om sin vej til Folketinget. Michael er den yngste borgmester der har været, og sidder nu som kultur og it ordfører for Venstre. Michael er glad for lige præcis det ordførerskab, fordi han godt kan lide værdipolitik. Derefter fortæller Michael om den politiske situation nu – regeringen har svært ved at føre noget igennem. Og Michael nævner om et par områder, hvor den røde regering absolut ikke har haft fat siden de indtog ministerkontorerne. F.eks. er der langt om længe kommet en debat om fagforeninger op og hele kontanthjælpdiskussionen omkring Carina-sagen.

Michael giver sit bud på hvad der kommer til at ske med finansloven i efteråret. Han mener at sandsynligheden for at der bliver udskrevet valg er lille, da Enhedslisten alligevel finder det smartest at  have en rød regering frem for en blå.

Derefter fortæller han om hvilke reformer Venstre gerne vil have ført igennem i efteråret.

På kontanthjælpsområdet håber Michael at følgende bliver Venstres politik:

    • Udvide ungeindsatsen til 30 år
    • Udvide uddannelsespålægget til 30 år
    • Lave gensidig forsørgerpligt mellem sammenlevende
      • Bruge egne penge før andres
    • Skærpe sanktioner for kontanthjælpsmodtagere
    • Lave aktivering fra dag ét
    • Lave øget mobilitet
      Han mener der er mulighed for at få ført nogle af tingene igennem, men ikke alle.

 

På arbejdsmarkedsområdet vil Michael gerne have at Venstre laver en lov der ulovliggøre blokader mod firmaer med overenskomst. Arbejdsmarkedet er i øjeblikket en stor slagmark, da Krifa, der ikke er en rød fagforening, overtager markedet, fordi mange mennesker ikke vil betale til noget de er imod (de røde partier, ugebladet A4 osv.) Et stort problem er at Krifa ikke er en del af trepartsforhandlingerne på trods af de er den 4 største fagforening og 3 største a-kasse.

I efteråret skal der også laves en SU-reform, dette er en del af regeringens 2020-plan, så uanset hvad bliver der lavet en reform – her blev diskuteret om man bør:

    • Gør kandidat-delen lånebaseret?
    • Fjerne cafe-pengene?
  • Lene forslår at man fjerner loftet på hvor meget der må tjenes ved siden af.

På disse områder kan man se at Venstre er  mere på vej tilbage til ideologien, og snart kan man igen kan Venstre for Danmarks liberale parti.

På hooligansområdet ved politikerne ikke helt hvad de skal gøre, der kommer flere og flere – ifølge medierne i hvert falde. Spørgsmålet er om man kan/skal lovgive sig fra problemet eller om det er noget klubberne selv skal stå for. I øjeblikket vil politiet ikke ind på stadion, de står udenfor stadion, men anholder ikke nogen. Er straffen for lov for vold, og er hooligansene derfor ligeglade? Skal vagterne på stadion have flere privilegier?

Lene forslår man henter erfaringer fra diskotekerne, da de har haft problemer i længere tid.

 

Til sidst spørger Michael os om hvordan man gør Danmark liberalt:

  • Svejgaard siger: Indgå i så mange reformer så muligt, og påvirk hvor der kan påvirkes. Få socialdemokraterne til at gøre noget de har lovet de ikke ville, så de får vælgersmækket.
  • Lars Løkke skal komme med noget mere selvstændigt politik, ligesom Søren Pind f.eks. gør. Der skal ikke komme flere pejlemærker.
  • De borgerlige partier skal gå sammen om noget politik.
  • Efter næste valg, hvis vi står til det, skal Venstre så lave en mindretalsregering? De kan derefter arbejde sammen med Radikale Venstre på det økonomiske område og Dansk Folkeparti på f.eks. indvandrerområdet, hvis de da vil gå med til det.

Efter oplægget forsatte aftenen naturligvis i baren. Tak for en dejlig mandag – vi ses i næste uge, hvor Danmarks yngste folketingsmedlem gæster lokalerne.