Motion er også vejen til en sund hjerne

Artiklen er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.

Lad os begynde at diskutere emnet ”mere motion i skolen.” Her er min holdning klar. Mere idræt, tak!

Hvorfor? Fordi vi kan koncentrere os i længere tid, når vi har været ude at bevæge os. Det er sundt for alle – store som små – at røre sig, så hvorfor ikke indføre 45 minutters obligatorisk idræt hver dag i folkeskolen?

Det er ikke nok med halvanden time om ugen, som vi får nu. Hvis vi gerne vil op på et højere fagligt niveau, kræver det noget nyt – motion! Motion i en højere grad end det, vi har nu. Vi får en sundere indstilling til vores krop og ser motion som en naturlig del af vores hverdag. Hvis der er børn, der ikke dyrker motion i deres fritid, kan lidt ekstra i skoletiden motivere dem yderligere.

Mere motion, tak!
Vi folkeskolelever kan have svært ved at følge med i timerne over middag. Vi vil blive mere ambitiøse og mere veloplagte til timerne efter klokken tolv, hvis der kommer lidt ekstra idræt på skoleskemaet. Som idrætselev kan man mærke en forskel. Det ved jeg, for jeg er selv én af dem. Jeg træner 6 gange om ugen, hvoraf tre af dem er i skoletiden, og jeg er meget mere fokuseret, når jeg kommer i skole efter morgentræning.

Den megen træning har selvfølgelig styrket min krop, men også mine karakterer er blevet forbedrede. Jeg er blevet gladere og sundere og har lært at spise ”ordentligt” – nu ved jeg, hvad der er godt for kroppen. Hvis skolerne kunne tilbyde en stor buffet med sund mad for billige penge, ville det have en stor betydning. Ikke nok med, at eleverne fik trænet, de kunne også få det rette brændstof til kroppen, hvilket er en forudsætning for at blive sundere. Er det ikke dét, der er meningen med 45 minutters obligatorisk idræt – at lære om sundhed og prøve det i praksis?

Rundhøjskolen
Det er bevist, at det hjælper, når vi får de ekstra pauser. Kost- og motionseksperten Chris MacDonald har påpeget, at vores hjerne kun kan holde fokus i 20 minutter. Kombinerer man skolearbejdet med idræt ligesom i de små klasser, hvor man havde ”leg og læring”, forbedrer det imidlertid koncentrationen.

Nu tænker du nok: hvorfor har vi ikke allerede forsøgt det? Det har vi også. Rundhøjskolen kombinerede i en periode hver dag skolearbejdet med motion, og resultaterne taler for sig selv. Daglig motion i skolen er sundt. Det giver børnene en bedre kondition, men giver også mindre sygefravær.

Bare med én times motion om dagen reduceredes sygefraværet med 41 procent. Ud over, at børene var mindre syge, blev de også dygtigere. Lærerne kunne mærke på eleverne, at de kunne fokusere i længere tid, fordi de fik ekstra energi. Når selv en 1. klasses-elev kan mærke, at hun er blevet stærkere og sundere, er det så ikke dét værd?

Børnene vil indse, hvor dejligt det er at være aktiv. Når det kan hjælpe på elevernes karakterer, hvorfor så ikke gribe muligheden?

Vind i håret
Det sidste eksempel på motions gavnlige effekt på indlæringen, jeg har, er fra tv-programmet ”Velkommen til virkeligheden,” der blev sendt på TV2. Det gik i al sin enkelhed ud på, at politikere skulle mærke konsekvenserne af deres egen politik.

Pia Kjærsgaard var med i programmet, hvor hun oplevede livet som folkeskolelærer. Hun var imod, at de børn, der havde koncentrationsbesvær, havde mulighed for at løbe en tur i skolegården. Hun ville hellere have, at børnene skulle blive på deres pladser. Det betød, at de blev uoplagte og ikke kunne koncentrere sig den sidste halve time af undervisningen. Spørgsmålet er derfor, hvad vi helst vil have: en hel skoleklasse, der er ikke er fokuseret, eller 5-10 minutters pause en gang i mellem?

Sunde hjerner kræver sunde kroppe
Hvis det viser sig at være en succes i skolerne, burde man måske overveje også at introducere dette på arbejdsmarkedet. Det er ikke kun børn, der har brug for ekstra motion, det har voksne i den grad også!