Spanien – en socialistisk katastrofe

Hvad er gået så rivende galt for Spanien? Buddene er mange, løsningerne er få. Hvis Grækenland frasorteres, er det svært at finde et land i eurozonen med større økonomiske problemer end Spanien. Dette førte for nylig til voldsomme demonstrationer i flere spanske byer.

Advarselslamperne var tændt allerede i 2007. Alt imens spanierne festede. Massive offentlige investeringer buldrede derudad, og bilindustrien oplevede hidtil uset efterspørgsel, hvilket fik mange unge mennesker til at droppe en videregående uddannelse og i stedet tage et fuldtidsjob i produktionsindustrien eller på en bilfabrik. Selv om humøret var højt, og festen bragede, advarede økonomerne mod en truende ejendomsboble, et ukontrolleret offentligt forbrug og en stigende gældsbyrde. Desværre blev forudsigelserne først taget alvorligt, da det var for sent.

Socialistiske overbud
Spanien var i den væsentligste periode af 00’ernes højkonjunktur ledet af den socialistiske premierminister José Luis Zapatero, som primært vandt valget som konsekvens af terrorangrebene i Madrid d. 11. marts 2004. Her begik den tidligere præsident José Maria Aznar en fatal brøler ved at placere ansvaret for bombningerne hos den baskiske terrorbevægelse ETA på trods af, at der var overvældende beviser for, at Al Qaeda stod bag terrorhandlingen. Med udsigt til det kommende valg udstedte Zapatero en garanti for at trække spanske tropper ud af Irak, som i sidste ende gav Patido Socialista Obrero Español  (det socialistiske arbejderparti) sejren. Desværre for spansk økonomi førte Zapateros valgsejr til et massivt spansk overforbrug, der ikke for alvor havde slået an i 2008, da han kunne lade sig genvælge med løfterne om mindre kønsdiskrimination.

Det værdipolitiske valgprogram kan imidlertid have fjernet Zapateros fokus fra den spanske økonomi, hvor et markant fald i væksten og et budgetunderskud, der fra 2008 til 2009 voksede med 8-9 %, ellers kaldte på handling. Dette skete som konsekvens af massive offentlige investeringer, der var blevet foretaget på samme tidspunkt, som finanskrisen begyndte at vise sig. I samme år mærkede produktionsindustrien og bilfabrikkerne ikke samme efterspørgsel, hvilket lynhurtigt skabte en arbejdsløshed på næsten 20 %. Særlig unge mennesker, som havde kvittet uddannelsen og taget job, var hårdt ramt – og dette efterlod Spanien med en ungdomsarbejdsløshed på næsten 40 %.

Samtidig havde den spanske banksektor ageret uansvarligt på et niveau, der ville få Roskilde Banks ledelse til at fremstå som genier. Over halvdelen af de spanske bankers lån til ejendomsudviklere er såkaldt dårlige lån, hvilket vidner om, at bankernes ledelsesmæssige inkompetence har bidraget rigeligt til den truende ejendomsboble.

Der må spares
For at komme det voldsomme budgetunderskud til livs har den nye, borgerlige premierminister, Mariano Rajoy, iværksat omfattende spareplaner, der skal skaffe 65 mia. euro til den slunkne statskasse. Dette sker dog ikke kun gennem offentlige besparelser. Også momsen hæves, hvilket har skabt utilfredshed i erhvervslivet. Flere spanske virksomheder er hårdt ramt af krisen, bl.a. luftfartsselskabet Iberia, der står til at fyre 4500 ansatte, idet selskabet skærer 15 % af ruterne væk.

Belønning fra EU – pisk fra investorerne
De hårde sparekrav har ført til optøjer i flere store spanske byer, hvor fagforeningerne har presset regeringen. Adskillige spanske funktionærer er blevet sendt på gaden med truslen om strejke, hvis ikke bankerne drages til ansvar for Spaniens økonomiske morads. På trods af bankernes ansvar må man dog også erkende, at Spanien ikke var endt i den håbløse situation uden et uansvarligt socialistisk overforbrug, hvilket også aflæses tydeligt i spareplanerne.

Indtil videre har fagforeningerne dog lagt et hårdt pres og truer med en længerevarende strejke, der bl.a. skal lamme al offentlig transport. EU har belønnet Spaniens Rajoy for sin handlekraft ved at give ham et år mere til at bringe statsunderskuddet under 3 %. De mørke skyer over den spanske økonomi er dog endnu ikke forsvundet. Intet tyder på, at de spanske statsobligationer igen bliver attraktive, og der skal mere end almindelig optimisme til at genskabe investorernes tillid.

Venstres Ungdoms Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg følger naturligvis situationen i Spanien og vil snart være tilbage med et interview med journalist Martin Tønner, som har et indgående kendskab til Spanien og spansk politik.