LA og V’s åndelige fællesskab

Det er fantastisk for Danmark, at Liberal Alliance eksisterer og fører en stærk kamp for et mere liberalt Danmark. Det ligger mig på sinde at sige, selv om at jeg hverken er medlem eller har stemt på partiet. Partiet har ført til et nybrud i dansk politik. Pludselig er der et højtråbende liberalt parti, som tør at stå ved deres meninger og indlader sig på vigtige debatter, som Venstre og De Konservative ikke har været gode nok til at tage. Deres indsats for et liberalt Danmark bør indgyde respekt og tjene som eksempel til efterfølgelse.

Tag blot debatten om fattig-Carina, hvor Joachim B. Olsen tydeligt udstillede, at venstrefløjens synspunkter ikke hænger sammen – og at man i øvrigt kan nå langt som kontanthjælpsmodtager med et gennemtænkt budget. Eller tag Mette fra TV-programmet ”Velkommen til virkeligheden,” som blev fornærmet over, at Simon-Emil Ammitzbøll foreslog hende at tænke mere over, hvordan hun blev opfattet, når hun var til jobsamtaler. De to LA-politikeres indstilling til begge sager er udtryk for almindelig sund fornuft, så det kan undre, at vi ikke tidligere har haft en ordentlig debat om økonomisk fattigdom i Danmark – eller manglen på samme.

Det næste folketingsvalg kan resultere i en unik situation. Hvis meningsmålingerne holder, er der overhængende sandsynlighed for, at vi igen får en Venstre-statsminister. Hvis alt går vel, behøver vi kun LA’s mandater for at kunne tælle til 90 og danne en flertalsregering. Og hvilket fremragende flertal vil det ikke være!

Til sammenligning var den borgerlige regering i 00’erne nødt til at konsultere Dansk Folkeparti, inden flertallet for politiske udspil var i hus. Dette flertal medvirkede til, at vi trods 10 års borgerligt styre i en al for ringe grad fik gennemført de nødvendige reformer og ikke holdt det offentlige forbrug under tilstrækkelig kontrol. Politik er det muliges kunst, og alliancen skal derfor ikke klandres Venstre. Anders Fogh arbejdede ud fra de betingelser, han havde, og der kunne desværre ikke laves megen politik uden Dansk Folkeparti.

Nu er der heldigvis nye tider på vej, og Venstre skal forhåbentlig ikke være så afhængige af Dansk Folkepartis støtte. Det vil være godt for både Venstre og Danmark. Derfor vil jeg opfordre til, at Venstre og LA står sammen i et nyt åndeligt fællesskab, som erstatter det åndelige fællesskab mellem Venstre og DF, Claus Hjort Frederiksen engang påstod eksistensen af.

Kun sådan kan vi få sparket ordentlig gang i kampen for et mere liberalt og frit Danmark!