Ytringsfrihed

Jeg blev lidt forundret den anden dag, faktisk også lidt forarget. Først på det kongelige bibliotek – Og så på mig selv. Jeg læste at biblioteket ville tillade en tyrkisk modudstilling om det armenske folkedrab, min første tanke var at det lidt svarede til at Hitler havde skrevet de første udkast til historiebøgernes afsnit om Holocaust. Søren Espersen udtalte faktisk nogenlunde det samme til Berlingske; ”Uden at sammenligne de to begivenheder i øvrigt svarer det jo til, at nynazister skal arrangere udstillinger om Holocaust”.

Forargelsen over den tyrkiske udstilling var dog uliberal. Selv hvis Hitler havde skrevet historiebøgerne og selvom folk ser den tyrkiske udstilling, så kan de godt tænke sig til hvad der er op og ned i de forskellige sager. Det ved jeg og tror på – For jeg tror på mennesker og jeg tror på ytringsfriheden.

Ytringsfrihed er noget af det vi kan i Danmark. De fleste af os og det er godt – Og ikke mindst, meget vigtigt. Det skal man huske på, både når den Tyrkiske ambassade vil lave udstillinger som ”Det såkaldte armenske folkemord”. Eller når VU, KU eller andre fornuftige mennesker, organisationer eller lignende, udfordrer ekstreme holdninger, ved eksempelvis at mødes og debattere med, det danske parti eller nordkoreansk venskabsforening. Debatten er vigtig for forståelsen af, hvor langt ude en nynazist argumenter er eller i dette tilfælde, en forståelse for en fortsat rivalisering om retten til at fortolke historien i mellem Armenien og Tyrkiet.

Når det så er sagt så vil jeg for en god ordens skyld slå fast, at jeg finder den pågældende udstilling usmagelig, men jeg er også lykkelig for at bo i et land hvor det er tilladt at udstille sin stupide holdning.

Glædelig jul,

Lene Horsbøl