Tag nu den rødstrømpe af

Ligestilling har længe været en lidt morsom størrelse. Engang fandtes den slet ikke – det siges, at det engang var mænd, der styrede verden. Det gør de tydeligvis ikke i dag. I dag her mange år efter kvindekampen kan man åbenbart tillade sig brok over fænomener som lyserødt LEGO, at der ikke er nok kvinder, som gider bestyrelsesarbejde, og at kvinder ikke kan tisse stående. Forleden blev også min grænse nået. Feminismen har taget overhånd, når staten skal til at blande sig i, hvad frisører tager for at klippe henholdsvis kvinder og mænd.

Sagen har sin oprindelse i en korthåret kvindes klage til Ligebehandlingsnævnet over, at hun skulle betale det samme som langhårede kvinder for sin klipning hos en frisør. Det er direkte pinligt, at en kvinde kan få medhold i en klage af den kaliber. Kvinden fik sågar 2500 kroner i erstatning – fordi frisøren tog en bestemt pris for at klippe netop kvinder. Helt ærligt! Hvem rager det, hvad en privat virksomhed tager for sit arbejde? Det tager, som udgangspunkt, længere tid at klippe kvinder end mænd, og derfor skal det naturligvis koste dét mere.

Hvordan kan det være diskrimination at fastsætte en pris på baggrund af ens klientel? Hvis faktum er, at størstedelen af frisørens kvindelige kunder har længere hår, der tager længere tid at klippe, er de i deres gode ret til at sætte prisen, som det passer dem. De skal trods alt også have løn – og hvori ligger det fair i, at de skal arbejde til en lavere løn, fordi det er en kvinde, de klipper? Det er en krænkelse af den private ejendomsret at fratage dem retten til at sætte deres priser på en måde, der svarer til de erfaringer, de har gjort sig i branchen.

Ja – det koster lidt mere at gå til frisøren, hvis du er kvinde. Ja – det koster lidt mere at komme ind på et diskotek, hvis du er mand. Det går nok op i sidste ende.

Det her er et tegn på, at kvindekampen er død for længst. Hvis det her virkelig er, hvad der er tilbage af kønsdiskrimination i dagens Danmark, kan vi vist klappe os selv på skuldrene. Der findes tydeligvis ikke længere diskrimination mellem mænd og kvinder, hvis det er den slags småting, der harceleres over.

Derfor er min bøn til Ligebehandlingsnævnet: Hvis I ikke har noget vigtigere at lave end at fastsætte priserne i private erhvervsforetagender, så stop med at spilde jeres egen og vores alle sammens tid og penge!