Til LYMEC Academy i Helsinki

Af Nicolai Svejgaard Poulsen.

Som en del af VU’s international engagement deltog jeg d. 15.-17. marts i LYMEC Academy i Helsinki, der bød på en række spændende seminarer om at føre en liberal valgkamp. LYMEC står for det mundrette Liberal and Radical Youth Movement of the European Community og omfatter liberale ungdomspartier fra hele Europa, hvilket også inkluderer bevægelser som catalanske separatister og svensktalende finner, der i øvrigt var værter for arrangementet.Trange kår for liberale

Inden forventningerne bygges alt for meget op i forhold til de fif, tricks og finter, som seminarerne skulle have beriget mig med, må jeg desværre skuffe. Lektionerne bar meget præg af at rette sig mod lande, hvor liberale bevægelser ikke står så stærkt som i Danmark. Det liberale træ har grene alle steder, men som VU’er til LYMEC-sammenkomster står man med den paradoksale følelse af, at på trods af vores monster af en velfærdsstat og rugbrødsdanskerens glæde herved, har liberale grupper få steder så stærk parlamentarisk repræsentation som i Danmark. Det var en oprivende, ubehagelig og ligefrem sær oplevelse at høre om tilstandene i fx Ungarn, som udover at blive regeret af den nationalkonservative Viktor Orban som et slags pseudo-autokrati heller ikke har nogen liberale partier i parlamentet. Som Katka, medlem af et helt nystiftet liberalt part i Ungarn, berettede, er ”liberal” ligefrem et skældsord, som indikerer svaghed, egoisme og manglende patriotisme.

Kampagne og appeller

Derfor drejede seminarerne sig bl.a. om noget så basalt som opstart og tilrettelæggelse af kampagner med det udgangspunkt, at partiapparatet skulle opbygges samtidig. Et seminar handlede om måder at diskutere med såkaldte ”højrefløjspopulister” på, og igen følte man sig som dansker lidt irrelevant. I samme seminar blev højrepopulismen i øvrigt erklæret for liberalismens værste fjende, hvilket jeg mildest talt er en kende uenig med.

Et andet seminar bestod af arbejde med metoder, hvorpå man kunne identificere og appellere til vælgergrupper, for hvem det liberale budskab er spiseligt. Dette seminar indeholdt oplæg, og vi kom frem til tre centrale pointer:

1. At man til fulde skulle tage ved lære af amerikanerne og omfavne det, de kalder Big Data – de massive mængder data, som i dag kan indsamles og bruges til at udlede ufatteligt mange oplysninger om fx bestemte gruppers holdninger og præferencer, hvilket især Obama-kampagnen har brugt med enorm succes til at segmentere kampagnen i hidtil uhørt grad.

2. At man skulle bruge ovennævnte viden om vælgergrupper til at præsentere liberal politik som konkrete løsninger på konkrete problemer, eftersom liberalismen sjældent kan eller skal følge med, når socialister eller konservative lover vælgere specifikke ting.

3. At disse konkrete løsninger skulle danne springbrættet for at fortælle en grand story om liberalisme, hvis enkle budskab om frihed ganske enkelt ikke appellerer til særligt store grupper, hvor begreber som tryghed, sikkerhed og (social) retfærdighed vægtes. Det må være den fremmeste liberale opgave at formulere svar på disse bekymringer, der afslører hulheden i andre ideologiers tilbud.

Det sociale

Foruden de politiske arrangementer blev der også tid til en kulturel aften, hvor alle deltagere havde vådt og/eller tørt med fra sine hjemlande. Jeg sørgede for at smage på alle slags alkohol, og umiddelbart kan rumænsk likør ikke anbefales.

Alt i alt en givtig weekend, om end lektionerne havde begrænset anvendelighed for danske forhold. LYMEC-folkene er åbne og glade mennesker, og jeg kan varmt anbefale enhver internationalt orienteret VU om at overveje at deltage i fremtidige LYMEC-arrangementer. Der er som regel rejserefusion og RU’erne, som vi deler organisation med, er til at holde ud.