Hvem er det danske Arbejderparti?

Af Jonas Lehmann.

Jeg skal være ærlig: Da folk fortalte mig, at Frank Jensen og Helle Thorning havde holdt deres første maj taler under buh-råb med videre, kom jeg nok til at smile lidt – men det var før jeg indså situationens alvor. Der var så meget larm, at selvom Frank Jensen stod og råbte direkte ind i mikrofonen, var det fuldstændig umuligt at høre et ord af, hvad han sagde.

At opførslen var fuldstændig usmagelig, er der mange, der har kommenteret på, men hos mig satte det tankerne i gang: Er denne opførsel ikke beviset på at 1. maj er gået af mode? At den klassiske snak om at arbejderne, fagbevægelsen og Socialdemokraterne ikke længere passer?

Det er blevet sagt mange gange, at Venstre er det nye arbejderparti, fordi vi er dem, der varetager arbejdernes interesse. Det er nok blevet sagt i spøg eller spin, men nu lader det faktisk til, at der er noget om snakken. Cirka en tredjedel af alle vælgere ville stemme på Venstre, hvis der var valg i morgen. Det er ikke fordi, de regner med, at der kommer mere overførselsindkomst ind på kontoen, eller at det er Venstre, der bedst sikrer en højere timeløn – nej, årsagen er en helt anden.

De vil stemme Venstre, fordi de ved, det er dem, der kan skaffe jobs til Danmark. De ved, det er Venstre, der kan få dem i beskæftigelse. De ved, at vi som folk er nødt til at gøre op med den socialdemokratisme, som længe har været karakteristisk ved vores land. Det er ikke en let anerkendelse, og vi skal ikke som organisation stille os tilfreds med, at de endelig kan se meningen i, hvad vi så længe har sagt. Vi skal gribe chancen, og sørge for at folk forstår, hvorfor det netop er nødvendigt, at vi gør de ting, vi gør. Vi skal være de ærlige. Vi skal være det oprigtige parti, der ikke bare fortæller hvad vi vil, men også hvorfor vi vil det.

Særligt Venstres Ungdoms rolle er vigtig her: Vi skal som organisation ikke vælges, og vi skal ikke følge meningsmålinger. Vi skal ikke lave reformer – det skal Venstre. Så når Venstre holder igen, fordi de ved, de for Danmarks skyld skal holde fast i magten, så må vi som organisation være dem der presser på. Dem der uddanner. Det er vores opgave at sikre, at befolkningen er klar, år efter år, valg efter valg, til at det Danmark de kendte og voksede op med, er nødt til at reformere sig, hvis det ikke skal falde helt fra hinanden.