Der er brug for en reform

Danmark har brug for, at der bliver handlet på beskæftigelsesområdet og i særdeleshed den aktive beskæftigelsesindsats. I dag er under 50% af danskerne i arbejde, og over 1 million danskere i den arbejdsdygtige alder er på overførselsindkomster. Det vil i den nærmeste fremtid skabe et massivt pres på de offentlige finanser, og derfor er det også afgørende at der kommer flere danskere i arbejde, så de kan bidrage til produktiviteten, økonomien, velstanden og den fælles velfærd.

Den danske beskæftigelsesindsats hører til blandt verdens dyreste. Hvert år bruger vi 16 mia. kr. på tilbud målrettet på de ledige, et tal som på grund af regeringens uambitiøse beskæftigelsespolitik har potentiale til at vokse sig væsentligt større.

For det første er det vitalt for det danske samfund, at det kan betale sig at arbejde fremfor at være ledig. Det afhænger i høj grad af, hvordan vi indretter vores kontanthjælps- og dangpenge system. Regeringen har i starten af sin periode gjort det mindre attraktivt at arbejde ved at hæve visse overførselsindkomster samt ved at fjerne kontanthjælpsloftet, starthjælpen og 225-timersregelen. Det betyder helt konkret, at den ene ægtefælle i et par på kontanthjælp skal tjene ca. 30.000 kr. om måneden for at det skal kunne betale sig at tage et arbejde.

Det er ikke kun dårligt for samfundsøkonomien, men det er også urimeligt overfor de arbejdsløse. De har ikke brug for, at den socialdemokratiske socialstat fastholder dem i en situation, hvor det ikke kan betale sig for dem at tage et lavtlønnede job. Ydermere er det også unfair overfor de ca. 14.000 danskere, der i dag går på arbejde og alligevel har mindre til rådighed end på offentlig forsørgelse.

Der er derfor brug for, at regeringen tager ansvar og sikrer sig, at det bedre kan betale sig at arbejde ved at genindføre kontanthjælpsloftet, 225-timersregelen samt sænke skatten på arbejde, afskaffe arbejdsmarkedsbidraget og hæve beskæftigelsesfradraget.

For det andet er der brug for en klar ændring, når det kommer til statens brug af jobcentre. I Danmark er der hvert år 700.000-800.000 jobåbninger på arbejdsmarkedet, og langt de fleste ledige finder et job uden jobcentrenes direkte indblanding. Derfor giver det ingen mening, at vi i Danmarks 91 jobcentre behandler alle ledige ens. Det er at sætte systemet før individet, hvor vi i stedet for skulle lade de ressourcestærke ledige tage at større ansvar for derved at kunne sætte fokus på dem, som har diverse beskæftigelsesproblemer, men som alligevel har potentiale til at undgå at ligge de offentlige kasser til last. Udover det udbyder jobcentrene et hav af forskellige 6-ugerskurser som blandt andet omfatter mindfulness, girafsprog og meditation. Den måde at forvalte skatteborgernes penge er disrespektfuldt overfor den de danske skatteydere og burde derfor ikke høre hjemme i den danske beskæftigelsesindsats.