Regeringens had mod private arbejdspladser

Regeringen ønsker hurtigere offentlig transport mellem Aarhus og København. Det er i sig selv som udgangspunkt en fin ide. Problemet opstår, når finansiering af dette projekt bygger på en beskatning af nordsøolien, der i sidste ende kommer til at koste Danmark et uoverskueligt antal arbejdspladser og mange milliarder i tabte investeringer.

De første to koncerner har allerede meldt ud, som direkte følge af denne nye skat på olievirksomhederne i Danmark, at de vil flytte deres aktiviteter til Norge og England frem for Danmark. Det ene af disse firmaer, Bayerngas, havde ellers planlagt investeringer i Danmark, der ville have indbragt 20 milliarder i skatteindtægter for den danske stat. Regeringen har altså sikret sig flere skatteindtægter nu og her, men har samtidigt skabt så usikkert et investeringsklima i Danmark, at staten højest sandsynligt kommer til at tabe penge i det lange løb – hvilket naturligvis må dækkes med nye skatter, indtil vi når et punkt, hvor SKAT har kvalt alt incitament ud af det danske erhvervsklima.

Regeringen hævder at dette nye togprojekt skaber nye arbejdspladser i Danmark. Det er sådan set rigtigt – altså indtil projektet står færdigt, og arbejderne er arbejdsløse igen – hvor vi på dette tidspunkt må sætte gang i flere offentlige projekter for at holde på kunstigt skabte arbejdspladser på bekostning af sunde, permente private arbejdspladser. For det er det, vi gør. Når vi beskatter olieselskaberne i Nordsøen med 30 milliarder, forsvinder arbejdspladserne i olieindustrien. Samtidigt mister vi arbejdspladser i erhvervene omkring olieindustrien; metalarbejdere, chauffører etc. For hver tabt arbejdsplads i olieindustrien mister vi yderligere 8 arbejdspladser i erhvervene omkring olieindustrien. Ja, toginvesteringen skaber nogle midlertidige arbejdspladser, men på bekostning af et endnu større antal arbejdspladser, der går tabt i Esbjerg og Fredericia, der er dybt afhængige af olieindustrien. Dette betyder selvfølgelig øgede udgifter til understøttelse og aktivering, som vi så igen kan finansiere ved at hæve skatten yderlige. Sådan kan den dårlige spiral fortsætte, indtil vi til sidst er løbet tør for private arbejdspladser at slagte, og vi alle kan slutte os til de 2,9 millioner mennesker, der allerede i dag er afhængige af den offentlige sektor.

Det er på det sidste blevet hævdet af flere, at der ikke er forskel på rød og blå blok i Danmark, men her ser vi socialisternes sande ansigt. Socialisterne står for et had mod privat initiativ og private arbejdspladser. Socialdemokratiet nedlægger sunde private arbejdspladser for at erstatte dem med midlertidige arbejdspladser finansieret af det offentlige. Får socialisterne i Socialdemokratiet lov til at fortsætte ad denne vej, står vi i sidste ende tilbage uden en privat sektor. Det offentlige vil være alt, og det private intet.