Tyskland valgte liberalismen fra

Gårsdagens forbundsdagsvalg i Tyskland var skelsættende og forbløffende af flere grunde: Først og fremmest cementerede det konservative Angela Merkels dominans i det tyske politiske system, men samtidig betød det, at vores liberale søsterparti FDP faldt for den tyske spærregrænse på 5 %. De to ting hænger på en måde sammen, for de indebærer, at Merkels konservative CDU/CSU med sin massive fremgang udgør den borgerlige blok alene og endda ligger meget tæt på at have flertal uden andre partier.

Rollerne i den tyske borgerlige lejr er på mange måder omvendt i forhold til Danmark: Det store, altdominerende borgerlige parti er konservativt og de liberale er den lillebror, der har haft store problemer med at finde en holdbar platform og position. FDP har begået mange af de samme fodfejl som de Konservative i Danmark, eksempelvis at lade deres (daværende) partileder tage posten som udenrigsminister, forsøge sig med alverdens solomeldinger af tvivlsom kvalitet og ikke mindst at kaste sig ud i interne slagsmål om ledelsen i partiet. FDP er nu endt med et valgresultat på niveau med de Konservatives ved sidste folketingsvalg, hvilket dog er den rene katastrofe grundet den tyske spærregrænse, der som sagt er langt mindre nådig end den danske. Fremtiden for FDP er usikker.

Sandsynligt er det, at Merkel vil gå efter en såkaldt stor koalition med det socialdemokratiske SPD. Dette vil gøre Merkels i forvejen visionsløse og grå midter-grød af politiske synspunkter, som man med et pænt ord kan kalde ”stabilitet”, endnu mere visionsløse og grå. Man skal ikke forvente sig ambitiøs politik fra en stor koalition, og selvom denne stabilitet på overfladen synes agtværdig, er det milevidt fra den ambitiøse reformdagsorden, som Europa har så såre brug for. Alternativt kunne Merkel indgå i et samarbejde med De Grønne, som kun kan tænkes at føre til mere gøgl og flere erhvervsfjendtlige politikker.

Op mod 15 % af de tyske vælgere har sat deres kryds ved partier, som ikke opnåede repræsentation i Forbundsdagen grundet spærregrænsen, og dette inkluderede det EU-skeptiske Alternativ für Deutschland (AfD), som udgør en ny borgerlig modstand mod EU-projektet og særligt euroen.

Rent politisk kan det forventes, at denne store koalition kan give ny næring til FDP og især AfD, som med frie hænder kan angribe regeringen frem mod næste valg. Men det ligger fire år ude i fremtiden, og først skal Merkel regere. Man skal ikke regne med de store forandringer. Tyskerne er et konservativt folk og i aften valgte de liberalismen fra. Det bliver dog næppe til deres fordel.