Det er go’kendt, Antorini!

NB: Artiklen er udelukkende et udtryk for skribentens egen holdning.
“Det er go’kendt Antorini” – det var min første reaktion, da jeg læste regeringens udspil til en erhvervsskolereform. Det er mere end nogensinde brug for en reform af vores erhvervsskoleuddannelser. Ifølge LO mangler vi i 2020 8000 erhvervsfagligt uddannede. Samtidig vil vi have 10.000 unge, som har en studenterhue, hvilken de ikke kan eller vil bruge til noget. Problemet er, at kun 18% af en ungdomsårgang vælger en erhvervsfaglig uddannelse, mod 73% der vælger en gymnasial retning. Erhvervsuddannelserne er blevet en social skraldespand. Der skal gøres op med den mentalitet. Prestige, niveauløft og øget brobygning er, hvad der er brug for. To af disse ting er lagt op til i reformen, nemlig prestige og niveauløft.

Venstre skal gå med

Venstre bør gå med i aftalen, dog er det nødvendigt for Danmark, at Venstre trækker aftalen i en mere liberal retning. Når regeringen taler om niveauløft, så er der primært fokus på lærerne og deres uddannelsesniveau. Det er ikke nok! Venstre skal gå ind forhandlingerne med krav om en struktur ændring af erhvervsuddannelserne. Der skal oprettes A-, B- og C-niveausfag, som der er i gymnasiet, og særlige talenthold bør også være et krav fra Venstre. Det er ren værdikamp, men vi skal i Danmark ikke længere se ned på de unge mennesker, som har et særligt talent og prøver at udnytte det. Prestigeløftet, mener Antorini og co., kommer gennem karakterkrav, men det kan ikke stå alene. Vi skal væk fra et syn på erhvervsuddannelserne som den sidste udvej for unge. En erhvervsuddannelse er en uddannelse, som åbner mange muligheder, og det skal det blive ved med. Det skal efter min mening være muligt at komme på udvalgte universitetsuddannelser, som fagligt uddannet. Dog er universiteterne ikke alt, og jeg ønsker, at flere vælger en erhvervsuddannelse og udnytter de muligheder, uddannelsen giver.

Fejl og mangler

Øget brobygning i folkeskolen er nødvendig for at ændre synet på erhvervsuddannelserne. Når man i 8-9 klasse skal i brobygning, har skolen oprettet en aftale med de lokale gymnasier og andre uddannelsesinstitutioner. Men vil du gerne i virksomhedspraktik, skal man selv oprette kontakten, hvilket afholder mange fra at tage en praktik i en virksomhed, fordi det kræver mere arbejde. At unge ikke kommer i erhvervspraktik, også helt nede i folkeskolen, er et af hovedproblemerne, i forhold til at få flere unge til at vælge en erhvervsfaglig uddannelse.  Regeringen ligger op til at underviser og elever skal bruge mere tid sammen. Men som det er problemet i folkeskolen, derfor jeg mener ikke, at mere undervisning er vejen frem. Mere kvalitet i undervisningen er hvad vi har brug for. Få de studerende ud i reelle virksomheder, og lad dem uddanne dem i den verden, de i fremtiden skal arbejde i. Vi har brug for verdens bedste faglærte, og det får vi ved mere undervisning i den rigtige verden.

Hvis Venstre vil fremtiden

Hvis Venstre vil fremtiden, deltager de konstruktivt i forhandlingerne, og går med. Vi skal stille krav til unge, højne niveauet og ændre forståelsen af erhvervsuddannelserne som den sidste udvej. Venstre skal have specifikke krav med til forhandlingerne, og det skal Venstres Ungdom kæmpe for. Venstre skal deltage og trække landet i den rigtige retning. Det her Danmark brug for!