Kommentarer fra Den Lokale Osteklokke

Den 19. november går danskerne til kommunalvalg. Et kommunalvalg, der er så uinteressant for mange, at der er pumpet i læssevis af offentlige kroner i at få folk til at benytte deres absolut nemmeste mulighed for politisk indflydelse. Befolkningen er kort sagt så ligeglade, at vi nærmest er nødt til at trække dem til stemmeboksen. Det kan vi ikke være bekendt.

Som jeg ser det, hænger det sammen med, at kommunalpolitikerne i vidt omfang er blevet teknokrater, der foretager småjusteringer på fordelingen af ”den kommunale kage” og har mistet deres politiske bid. Vi er simpelthen nødt til at diskutere noget politik, udfordre hinanden politisk og udvikle på vores tanker, om hvad vi vil kommunalt. Der har vi en opgave – men det er let at gå i fælden. For der findes i læssevis af KL-notater, kommunale servicebekendtgørelser og ministeriecirkulærer, der nærmest ned i mindste detalje definerer kommunernes drift.

Der er ingen tvivl om at en del af problemet ligger på Christiansborg og i ministerierne, hvor detailreguleringen næsten ingen ende vil tage, men der er ganske enkelt også for mange kommunalpolitikere, der slår automatpiloten til og tager til byrådsmøde efter et KL-seminar for at gøre det samme som de gør alle andre steder. I min optik er det en del af forklaringen på apatien overfor kommunalvalget.

Kommunalvalg handler om skoler, veje, lokalplaner og ældrepleje. Det handler om udskænknings- og byggetilladelser og variationer i lokalplaner. Og der er masser af liberal politik at føre! Hvordan skal vi behandle fri- og privatskoler? Skal vi lægge mest vægt på kommunens analyser, eller hvad erhvervslivets organisationer siger? Skal vi konkurrere med andre kommuner, eller forsøge at samarbejde?

Selvfølgeligt skal vi udveksle erfaringer på tværs af kommuner, og selvfølgeligt skal vi leve op til de krav, der stilles fra Christiansborg. Nogle gange skal vi også bare gøre noget andet. En gang imellem skal vi udfordre KL-notater, snakke med vores borgere og orientere os efter vores eget, forhåbentligt liberale, moralske kompas.

Ellers lader vi nemlig en enorm mulighed gå fra os. Kommunalvalget er suverænt det valg, hvor vi er tættest på vores vælgere. De bor jo for pokker inden for kommunegrænserne. Vi har en mulighed for at diskutere liberal politik med dem på en konkret måde. Vi kan tale med dem om deres dagligdag på en helt anden måde og sætte den i et liberalt perspektiv. Hvordan påvirker det skoler, ældreplejen og det lokale erhvervsliv at tro på mennesker før systemer?

Vi er ikke i tvivl, og det er en fælles opgave for os at sørge for, at vælgerne heller ikke er. Bruger vi kommunalvalget optimalt, kan det være med til at forstærke det liberale holdningsskred, vi allerede i et vidst omfang har set gennem de sidste par år. Derfor er det afgørende, at vi husker at føre politik – og ikke bare gå til valg på at være dem, der bedst kan implementere anbefalinger fra KL-notater.

Godt valg.