Danmark – Holland med et sjovt sprog

Her i efterårsferien havde undertegnede fornøjelsen af at følge repræsentanter fra det hollandske ungdomsparti JOVD. JOVD, eller Jongeren Organisatie Vrijheid en Democratie, er ungdomsorganisation for det liberale VVD – Folkepartiet for Frihed og Demokrati, som er det største parti i Holland, og som pt. sidder i regering med socialdemokraterne.

De besøgende hollændere fik på en måde et omvendt kulturchok, da de kom til København – det hele mindede simpelthen for meget om Amsterdam, næsten helt ned til det politiske, hvor de selv kritiserede moderpartiet for at have forladt sine liberale rødder under regeringsperioden. De ankom ved Nørreport, lige da det begyndte at regne, og der røg kommentaren med det samme om, at det bare mindede dem om at være hjemme.

Turen gik til kanalrundfart i København, hvor de selvfølgelig konstaterede det mindede om Amsterdam, og da guiden nævnte, at en dansk konge havde været inspireret af netop Amsterdam til en udvidelse af kanaler, brød hollænderne ud i glædesråb.

Efterfølgende var vejret kun blevet værre, og regnen skyllede ned over os. Planen havde været, at de skulle se Christiania, delvist for at se om ikke lugtene kunne bruge noget hjemve frem, men de måtte bukke under for skybruddet. Jeg fik dem derfor fulgt tilbage til deres vandrehjem og ønsket dem nogle fortsat gode dage i København. Da jeg sagde farvel til dem, fortalte de at den største forskel mellem Danmark og Holland var, at dansk lød sjovt, og vi havde 7-11-kiosker ved hvert gadehjørne.

Efterfølgende var der et spørgsmål som plagede mig – er Holland og Danmark egentlig så ens? Noget kunne tyde på det; det er begge to store velfærdsstater med et højt skattetryk, det er begge to progressive lande – Danmark var det første land som fjernede homoseksualitet fra listen over sindslidelser; Holland var det første til fuldt at tillade homoseksuelle ægteskaber, og, som nævnt før, er det største borgerlige parti et liberalt parti, som bliver kritiseret for at have forladt sine idealer for magtens skyld – endda med en tidligere formand for ungdomsorganisationen ved røret.

Men kan vi lære noget af hollænderne? For hvis vi har så meget tilfælles med dem, burde det så ikke være oplagt at samarbejde noget mere?  Sammen er man stærkere, så hvorfor ikke få skabt et tættere samarbejde, blandt os nordeuropæiske liberale? Hollænderne er allerede meget aktive i blandt andet LYBEC, hvor VU’s repræsentation er mildt sagt varierende. Vi må stå stærkere sammen som liberale. For kampen for mere frihed, mere ansvar og mindre stat, kender ikke til landegrænser.