Demokrati i Egypten

D. 15. november drog Joachim Koefoed afsted til Egypten med organisationen Danish Liberal Democracy Programme (DLDP) for at tage part i at lære det liberale egyptiske parti Free Egyptians Party (FEP), hvordan man mobiliserer og engagerer unge i politik. Med på rejsen var også Søren Toft, som har arbejdet som kommunikationschef i Venstre igennem næsten ti år og specielt under Fogh.

Hvad har I overordnet set lavet dernede?
Pointen med at tage derned i denne omgang var centrale emner som, hvordan man mobiliserer en ungdomspolitisk organistion, hvordan man laver og organiserer en kampagne, om det så er til folkeafstemning eller folketingsvalg, som er de to hot issues i Egypten lige nu, da de skal have forfatningsfolkeafstemning allerede i Januar og parlamentsvalg i april/maj. Under dette emne var underemnerne blandt andet tidsplanlægning, budgetlægning, kommunikation med medier, og hvordan man finder sit rette segment af vælgere. På ungdomssiden blev der arbejdet en del med, hvordan man laver happenings og gimmicks ifbm. kampagner, som indgangsvinkel til både vælgere, politikere samt medierne.

Hvad kan du tage med hjem?
Da jeg tog derned, vidste jeg stort set intet om egyptisk og specielt mellemøstlig politik, nu er jeg sat rigtig godt ind i den politiske situation i Egypten. Det har givet mig en bredere forståelse for blandt andet afsættelsen af Mohamed Morsi i juni 2013, samt hvordan de revolutionære grupper, herunder de politiske partier, har arbejdet siden Mubarak-regimet. Dertil er jeg overbevist om, at jeg fremadrettet vil fortsætte med at følge med i Egyptens politiske situation, og hvad uroligheder på Tahrir-pladsen og på Mohamed Mahmoud street omhandler.  Efter at have blevet vist rundt i og oplevet Kairo i selv de mest skumle kvarterer, vil man opleve et kulturchok, hvis man kommer fra en så vestlig kultur og et civiliseret samfund, som vi gør i Danmark – Uligheden og fattigdommen er så voldsom at man ikke forstår det;  folk bor og tigger på gaden, som er fyldt med skrald. Der er ikke et velfungerende uddannelsessystem, og infrastrukturen kan på ingen måde sammenlignes med den nordeuropæiske. Med andre ord; hvis det demokratiske og politiske organ kommer op at køre, vil Egypten have et kæmpe potientiale. Selvfølgelig var det ikke udelukkende arbejde i ugen vi var dernede, vi havde en halv/hel dag fri. Denne blev brugt til at lege turister og til at se et af verdens syv vidundere, Giza Pyramiderne. En oplevelse jeg sent vil glemme; at ride på kameler rundt om de ni pyramider i Giza, Sphixen og tilmed også en lille ørkentur på kamelerne.

Hvad var den bedste oplevelse?
Den mest indtryksvækkende oplevelse var, da vi blev vist omkring på Tahrir-pladsen og Mohamed Mahmoud street, hvor kampene har foregået siden 2011 ved afsættelsen af Mubarak. Ledende figurer fra FEP, som også havde deltaget i disse kampe, viste os rundt og fortalte om, hvor deres venner, deres partifæller og de selv var blevet beskudt og af del af disse dræbt. Langs hele  Mohamed Mahmoud street er der tegnet grafitti af en del af disse martyrer, som blandt andet døde under optøjerne ved afsættelsen af Morsi i sommers.  

Hvad er fremtidsudsigterne for både den politiske situation i Egypten og for samarbejdet mellem FEP og danske liberale organisationer?

Under vores korte besøg i Egypten fik vi også sneget to interviews med to lokale ind hos henholdvis Politikens korrespondent, Rasmus Bøgeskov og Roland Meinardus fra Freiheit-Neumann-Stiftung (FNS), som er DLDP’s tyske søsterorganisation. Både disse, men også af egen oplevelse, kan man vist roligt sige, at alt afhænger af den kommende forfatning, som skal til folkeafstemning nu her over vinteren. Mere specifikt hvor meget magt parlamentet og præsidenten får hver især, samt hvordan forfatningen tackler det muslimske broderskab. Desuden er det for mig altafgørende, hvorvidt den egyptiske befolkning vil få opbygget en vis tiltro og respekt for demokratiet, som de ifølge vestligt indtryk ikke har haft tidligere, f.eks. med udgangspunkt i afsættelsen af præsident Morsi. Dette leder os over i en yderst interessant diskussion omkring afsættelsen – Var den et militærkup eller en revolution? At se fra et vestligt synspunkt var der ikke respekt for demokratiet og den demokratisk valgte præsident, mens oprørene mener, at præsidenten var fascist og ikke specielt udviklingsorienteret omkring samfundet, men om dette giver dem ret til at afsætte ham ved brug af magt, mener jeg, er en anden sag. Betyder dette endvidere, at hvis man er utilfreds med præsidenten, skal man blot mobilisere en stor mængde mennesker og demonstrere for at få afsat vedkommende? Forstil jer, hvis det samme var sket i Danmark; alle de borgerlige partier og deres ungdomsorganisationer demonstrerede flere gange og vedvarende for at fratage Helle Thorning sin magt som Statsminister! I min optik er det at undergrave demokratiet fuldstædig. Dog mener jeg, at man sagtens kan argumentere for, at det, der foregik, var en form for “kup-volution”, idet Morsi-regimet sammen med det muslimske broderskab bevægede sig over i noget, der kunne minde om Hitlers Nazi-regime under 2. Verdenskrig.  Hitler fik også en stor demokratisk opbakning ved rigsdagsvalget i 1933. Tænk, hvis tyskerne havde gjort oprør imod ham og afsat ham – sammen med militæret – et år derefter?

En spådom om fremtiden for Egypten de næste år vil være, at forfatningen går igennem med en lov om, at partier grundet religiøse overbevisninger bliver forbudt for at fohindre det muslimske broderskab i at eksistere som politisk parti. Parlamentsvalget kører igennem og militærets general Fattah el-Sisi bliver valgt som præsident med en enormt magt over parlamentet, og hermed er vi tilbage, hvor revolutionerne startede i 2011 under Mubarak-regimet – dog uden Mubarak og uden Mursi fra det muslimske broderskab.

DLDP har nu afsluttet deres projekt på et år og gennemgået alle de seminarer, som var planlagt i dette projekt. Fremadrettet vil i Venstres Ungdom forsøge at opretholde kontakten og samarbejdet og prøve at udvikle et nyt projekt, som er baseret på idé-, erfarings- og vidensudveksling ungdomsafdelingerne af FEP og Venstre imellem samt networking.