Reformens mørke side

Mandag aften faldt Erhvervsskolereformen endelig på plads. Indholdet af denne har i de sidste par måneder været drøftet vidt omkring i det danske land, men hvad endte reformen egentlig ud med?

Nedenfor har jeg valgt at skitsere de 5 væsentligste punkter i reformen:

  • Adgangskrav på minimum 02 i dansk og matematik
  • Minimum 26 undervisningstimer i stedet for 23 timer
  • 10. klasses forløb rettet mod de FORSKELLIGE ungdomsuddannelser
  • Ny flexuddannelse
  • Oprettelse af EUX

Som det fremgår af ovenstående punkter, forsøger alle Folketingets partier med undtagelse af Enhedslisten at skabe en erhvervsuddannelse, der ikke længere kan karakteriseres som værende en ’skraldespandsuddannelse’, hvor man sender alle de fagligt svage elever hen. Ved at indføre karakterkrav, højere timetal og ved at oprette EUX (særligt højniveauspor med fag på gymnasialt niveau), forsøger man at aflive fortællingen om, at erhvervsuddannelser er for de uintelligente elever og lægger i stedet op til en mentalitetsændring hos elever, forældre og UU-vejledere.

Disse tiltag er ganske glimrende, hvis man skal nå regeringens målsætning om, at 95% af en ungdomsårgang skal tage en ungdomsuddannelse i 2015. Men glemmer vi ikke nogen? Hvad med de elever, som ved reformens implementering ikke længere vil have mulighed for at starte på en erhvervsuddannelse grundet karakterkravet? Regeringen har forsøgt at komme denne konsekvens i møde ved at give mulighed for, at man kan blive optaget, hvis man har en praktikpladsaftale. Hvis dette ikke er tilfældet, har man endvidere valgt at indføre linjer i 10. klasse, der er rettet mod de forskellige ungdomsuddannelser – herunder erhvervsskolerne.

På trods af regeringens ihærdige forsøg på at samle folk op ved hjælp af alternativer, vil man dog stadig have en gruppe af mennesker, som ikke har mulighed for at tage en erhvervsuddannelse. Hvad gør vi med dem?