Frihandel, tak

Selvom den landspolitiske tendens lige nu er præget af, at statsministeren forsøger at forsvare sine fremtidige jobmuligheder, sker der i disse dage nogle andre ting i EU-systemet, som er mindst lige så spændende. Der bliver nemlig forhandlet om en historisk aftale, som kan skaffe jobs og vækst i både EU og USA. Mere specifikt tænker jeg på den frihandelsaftale, som der efterhånden har været undervejs mellem USA og EU i længere tid. Den kan nemlig blive løsningen på flere af de udfordringer, vi står overfor. Arbejdsløsheden er fortsat et problem, mens væksten udebliver, og lige præcis derfor er der, endelig, den politiske vilje til at gøre noget ved den frihandelsaftale mellem verdens to største økonomiske blokke, der ellers har ligget i skuffen i mange år. Det til tider lukkede statsapparat på den anden side af Atlanten og NSA-afsløringerne har uden tvivl været medvirkende til at trække forhandlingerne ud, men behovet for vækst og arbejdspladser ser nu ud til at overskygge de vejbump, aftalen ellers er stødt på – og det er glædeligt, for der en virkelig nogle gevinster på spil.

Dansk Industri udgav i oktober sidste år en rapport, hvor nogle af fordelene blev ridset op ved en mulig aftale. Tallene taler sit eget tydelige sprog: 15.000 nye jobs i Danmark, øget dansk eksport med op til 27 mia. kr.,  mens en gennemsnitligt dansk familie på 4 personer vil se en stigning på mere end 4000 kr. om året. Selv den daværende handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr(SF) udtalte tilbage i juni, da forhandlingerne startede, at ”økonomisk vil den kunne skabe markant øget vækst og masser af nye arbejdspladser på begge sider af Atlanten”.

Alligevel findes der en række kritiske elementer på venstrefløjen, som stadig ikke tror på, at frihandel medfører øget velstand og konkurrence til fordel for forbrugeren, til trods for at hele EU-systemet er et eksempel herpå. Det hævdes, at aftalen vil medføre mindre forbrugerbeskyttelse, og at der vil blive indført ”amerikanske tilstande” på varekvaliteten her i Europa. Dette er selvfølgelig en myte. At forestille sig at EU bare ligger sig fladt ned, er først og fremmest totalt usandsynligt. Dykker man ned i det konkrete stof, finder man, at mange elementer i aftalen ikke blot handler om at fjerne toldmure hæmningsløst, men om at strømligne regulativer internationalt, så både de europæiske og amerikanske standarder, der ellers kan være meget forskellige, bliver overholdt og harmoniserede. EU-kommissionen var selv ude og sige det bedst selv: Det handler ikke om deregulering men om at finde fælles løsninger, der kan implementeres på tværs af Atlanten. Det omfatter alt lige for en fælles mærkning af kemikalier til standarder i forhold til bilsikkerhed. Der er med andre ord nok at tage fat på.

Selvfølgelig sidder både fagforeninger og forbrugerorganisationer også med under forhandlingerne. Derudover er der den demokratiske kontrol i EU, som også inddrages, når en eventuel aftale begynder at ligge klar. Både ministerrådet og parlamentet skal godkende den færdige aftale, og vi kan derfor være sikre på, at Morten Messerschmidt nok skal melde sig på banen, hvis der bare er det mindste at komme efter i aftalen.

Er man bekymret for de små virksomheder, skal man heller ikke frygte. Uanset om man er en stor eller lille virksomhed, skal man overholde EU-lovgivning og med en sådan strømligning af regler vil der også følge nogle mere gennemskuelige systemer, som kan mindske den administrative byrde på de mindre virksomheder. Helt konkret skal man fremover kun forholde sig til ét sæt regler, frem for to, hvis man vil sælge sit produkt både på det europæiske og amerikanske marked.

Vi snakker ofte om at fjerne noget af bureaukratiet i den offentlige sektor herhjemme, uden at det nogensinde bliver realiseret. Nu har vi muligheden for at gøre det på EU-niveau og oven i købet få en lang række økonomiske fordele, som vi tørster efter. Vi bliver alle rigere af at handle med hinanden. Det er sund, fornuftig politik og hele meningen med det overstatslige samarbejde i EU. Så lad os da bruge EU til det, som det var ment til og høste fordelene – Vi har brug for dem. Mere end vi har haft længe.