Ude af comfortzonen – Træningsseminar med IFLRY

“Vil du til Georgien og undervise georgiske ungdomspolitikere? – Du skal afsted om 7 dage”

Sådan begyndte en noget spontan og meget lærerig oplevelse. Til at begynde med var jeg super begejstret, hvis ikke utrolig høj. Tanker som; “Dette var noget jeg kunne bruge på mit CV; træner for udenlandske politikere. Tegn på at man lærer fra sig, motiverer og ikke er bange for at stå op foran andre og tale.”

Jo tættere jeg kom på afrejsen, jo mere begyndte jeg at tvivle. Følelsen af at jeg skulle ud på ukendt farvand begyndte at ryste min tro på mig selv. Jeg følte mig godt og grundigt udenfor min comfortzone. Ikke nok med at jeg skulle få mit rustne engelsk til at fungere igen, så skulle jeg også formidle noget lærerigt, samtidig med at en tolk ville stå og fortælle det videre til deltagerne.

Der var altså således flere steder mit budskab fra workshoppen kunne forsvinde. Flere gange op til rejsen var jeg tæt på at sige fra. At sige: det tør jeg ikke, eller det kan jeg ikke.

Dagen kom, hvor jeg skulle afsted. Jeg ankom 2 timer, før mit fly tager afsted, og jeg gik hen til self-service, tastede mit booking nr. ind. Den kunne ikke finde min reservation. Jeg kiggede på billetten. 21. marts. 21.?! Chokbølger strømmede igennem mig. Det var en rigtig lortestart på rejsen. Hen og få en ny billet. Det lykkedes!

Jeg landede kl.04 i Tibilis, Georgien. En ødelagt by må man sige. Aldrig på nogle af mine rejser har jeg set en så deprimerende, grå og forældet by. Østeuropa med stort øst. Hotellet, jeg skulle bo på, lå gemt i et stort supermarked på 4.sal. Mærkeligt.

Første dag skulle trænerne mødes og diskutere programmet. Folk fra Jordan, Tyrkiet, Holland og mig fra Danmark. Alle de andre trænere havde prøvet at være ude og undervise før. Dagen kom, hvor vores deltagere fra Young Republic skulle gennem kurset. Young Republics er unge georgiere, som kæmper for demokratiet og liberale værdier i Georgien.

Da kurset skulle i gang, sad mine nerver uden på tøjet, og mine engelskkundskaber syntes mere rustne end nogensinde før. Da jeg gik i gang med at tale, kæmpede mit engelske imod mig, og efter 3 minutter syntes jeg, at deltagerne var ved at miste interessen. ”No, no, no”, flyver det gennem mit hoved, “det her er jo en total fiasko”. Min mund sagde et eller andet, men jeg registrerede slet ikke, hvad det var. Samtidig med at min mund bevægede sig, farede 1000 tanker igennem hovedet. Jeg var bange for, at det var dårligt, at folk derhjemme vil høre om min totale fiasko i Georgien. Pludselig bevægede min krop sig rundt i lokalet og væltede alle deltagernes navneskilte ned, og min mund sagde:  ”Nu kan jeg alle jeres navne, og hvad der motiver jer til at kæmpe for demokratiet. Hvis jeg ikke kan huske det, har jeg allerede tabt jer og vil aldrig komme til at se jer arbejde hårdt eller få jer meldt ind”.

Bang! Det var en gamechanger. Pludselig havde jeg alles opmærksomhed. Tolken var pludselig meget mere levende, og vi udgjorde et godt team. Alt kørte. Da undervisningen sluttede, var det den fedeste følelse, jeg længe havde haft. Jeg gjorde det! Folk var endda interesseret og roste det bagefter.

Under kurset opdagede jeg, at de unge politikere mindende meget om os danskere. De havde samme problemer med at motivere de unge til at interessere sig for politik. Det hele var en kæmpe oplevelse, og jeg lærte en masse om mig selv, og om hvordan jeg skal tænke i fremtiden, når jeg kommer fuldstændig ud af min comfortzone.

Tak til VU for den fede oplevelse. Jeg glæder mig til at opleve endnu mere. Jeg kan kun opfordre andre til at gøre ligeså – Man bliver minimum en vild oplevelse rigere.

 

** IFLRY – International Federation of Liberal Youth  er den internationale paraply-organisation for  organisationer bestående af unge, studerende liberale. **