Afgiftshykleri på prøve: Tid til eftertjek

Størstedelen af danske bilejere kender udmærket den svimlende procentsats, som springer én i øjnene, når valget skal træffes. Den udgør en af verdens definitivt højeste, er underlagt et kompliceret system af fradrag og symboliserer en torn i øjet på dansk vækst. Har du gættet dén? Det er naturligvis den omdiskuterede registreringsafgift, der behandles i følgende artikel.

I Danmark kan afgiften, groft skåret, løbe op i massive 180% af bilens salgspris. Til sammenligning opererer vores europæiske nabo Tyskland slet ikke med en sådan og er langt fra et enestående eksempel. Gudskelov har den offentlige debat de seneste par dage haft fokus på afgiften, der formår at placere Danmark blandt de øverste på verdenslisten, når det gælder afgifter og beskatning. En placering vi desværre har plantet os solidt på.

Ikke desto mindre tyder horisonten lys for de, der måtte ønske at skifte bilen ud med et nyere eksemplar. Beregninger fra Skatteministeriet peger nemlig på, at en lempelse af afgiften ikke vil have så voldsomme konsekvenser for dansk økonomi, som førhen formodet. Tværtimod tyder meget på, at der er gevinst i form af langsigtede virkninger, heriblandt et øget arbejdsudbud.
14,5 milliarder estimerer ministeriet, at afgiften årligt indhenter mod et provenutab på 6,7 mia. ved en lempelse. Estimatet forlyder samtidig, at samfundet gennem en eventuel afskaffelse kan indhente 7 mia., der primært vil komme forbrugerne til gode. Tager vi regnestykket med i betragtning, bliver afgiften blot endnu et symbol på, at jagten efter øjeblikkelige kroner i statskassen overskygger den langsigtede, positive indvirkning på dansk vækst.

Til slut er det nævneværdigt, at Jyllands-Posten d. 8. april skriver følgende: ”Danskerne får måske snart råd til større, smartere, sikrere og sundere biler.” Vendingen sætter, uagtet at det formodentlig ikke har været skribentens intention, en væsentlig pointe på spidsen. Ved at lade eksemplet med registreringsafgiften tjene som symbol på, at det danske afgiftssystem trænger til et eftertjek, kan vi arbejde aktivt mod dansk vækst.

Vi kan gøre systemet sikrere, smartere og sundere. Sundere for økonomien og sundere for den almene danske borger. Dén investering kan vi godt være bekendt.